Generelle regler
Du må anvende generativ AI, når du udfærdiger skriftlige hjemmeopgaver, bachelorprojekt, afgangsprojekt og speciale, dog skal du angive det tydeligt (se mere under ’Oplysning om brug af generativ AI’).
Du må ikke anvende generativ AI i forbindelse med skriftlige stedprøver, andre prøver under opsyn eller i forbindelse med mundtlige prøver.
Eventuelle undtagelser fra de ovenstående generelle regler vil fremgå af fagbeskrivelsen.
Det er dit eget ansvar at gøre dig bekendt med reglerne i fagbeskrivelsen. Det er også dit eget ansvar at efterleve eventuelle undtagelser fra de generelle regler.
Nærværende regler træder i kraft 1. september 2024
Tidligere regler om anvendelse af generativ AI ophæves.
Vedtaget af Uddannelsesrådet, 27. juni 2024
Oplysning om brug af generativ AI
Du skal oplyse om, eller markere det tydeligt, hvis du inkluderer materiale fra generativ AI direkte eller i redigeret form i din opgave. Manglende oplysning eller markering vil blive behandlet som plagiat.
Som generelt princip skal det være muligt for læseren at konstatere, hvordan generativ AI har bidraget til det endelige produkt.
Det fremgår af SDU’s vejledning, hvordan du markerer anvendelsen af de forskellige former for brug af generativ AI. Se mere på vores vejledningsside.
Værd at vide
Hvis du bryder reglerne, vil det medføre indberetning som et brud på regler for disciplinære foranstaltninger ved SDU.
Generativ AI-værktøjer er ikke nødvendigvis GPDR kompatible. Derfor må prompts aldrig indeholde personfølsomme eller fortrolige oplysninger, herunder forsknings-/forretningshemmeligheder.