Skip to main content

Paneldebat

23.04.2026   kl. 17:00 - 21:00

Mellem is, minder og billeder – om den grønlandske kunstner Inuuteq Storch

Hvordan kan kunst skabe rum for samtale i en tid præget af polarisering?

Nordic Humanities Center og Kunstmuseum Brandts inviterer til en spændende samtale om Inuuteq Storchs fotografiske praksis og dens betydning i dag. Storch, der udstillede sine værker ved Venedig Biennalen 2024, har markeret sig som en central stemme i den grønlandske samtidskunst.
Hans billeder kombinerer personlige arkiver og analoge fotografier med en skarp bevidsthed om kolonial arv, identitet og tilhørsforhold. I en verden, hvor sociale og politiske skel bliver stadig tydeligere, tilbyder Storchs billeder et langsomt, sanseligt blik på hverdagen i Grønland – langt fra stereotypier og hurtige digitale narrativer.

Til arrangementet vil Louise Wolthers, forskningsleder og kurator ved Hasselblad Foundation, Gry Lind Merrild, Ph.D studerende på Aarhus Universitet med fokus på nutidskunst fra Kalaallit Nunaat (Grønland), Svea Bräunert, kunsthistoriker og forsker i visuel kultur, og Kathrin Maurer, professor i kultur und teknologi på Syddansk Universitet, diskutere Storchs kunst i relation til spørgsmål om polarisering, repræsentation og global opmærksomhed.

Samtalen giver publikum mulighed for at reflektere over, hvordan kunst kan skabe forbindelser på tværs af geografiske og kulturelle afstande.

Arrangement foregår på engelsk og er gratis at deltage i.