Studerende udvikler en bred vifte af kompetencer gennem deres uddannelse, men de er ikke altid selv bevidste om alt det, de bliver bedre til undervejs. Projektet Kompetenceportfolio (KP) har til formål at styrke de studerendes kompetencebevidsthed – deres evne til at genkende og sætte ord på de kompetencer, de udvikler. Vores første forskningsresultater viser, at de studerende tydeligt får udbytte af refleksionsaktiviteter, men at udbyttet afhænger af, hvor de befinder sig i deres uddannelsesforløb. Refleksion er særligt meningsfuld, når den er forankret i de studerendes faglige kontekst. På denne workshop undersøger vi, hvad det kan være værdifuldt for de studerende at blive mere bevidste om inden for netop jeres faglige kontekst. I kommer til at arbejde med en konkret refleksionsaktivitet og går fra workshoppen med en plan, som kan videreudvikles og afprøves i praksis
Speakers: Michael Petersen, Madalina Jäger, Linette Sønderby
Eventet afholdes på engelsk