Dato og tidspunkt | 27. september og 2024 |
Sted | Hamlet |
Deltagere | Simon Møberg Torp, Mads Funding, Anne Magnussen, Alexandra Holsting, Per Krogh Hansen, Erik Granly Jen-sen, Britta W. Thrane og Søren Wind Eriksen |
Inviterede deltagere | Ingen |
Afbud fra | Freja Lyngsø Lund, Christian Heyde-Petersen og Sara Mosberg Iversen |
Referent | Maria Mejnborg Lidsmoes |
Dagsorden sendt til orientering hos |
Simon Møberg Torp og Anne Magnussen |
Ad 1 FAMU
FAMU mødtes den 23. september 2024 med deltagelse af de 2 nye medlemmer, Alexandra Holsting og Annette Svaneklink Jacobsen. På mødet drøftedes arran-gementet for fakultetets arbejdsmiljøgrupper den 5. november. Temaet her er ar-bejdsmiljøarbejdets organisering og indsats i den kommende periode.
Ad 2 Økonomi v. Mads Funding
Mads Funding redegjorde for budgetprocessen, der nu er i sin indledende fase med bestyrelsens godkendelse af 1. budgetudkast for 2025Fakultets egen budgetopfølgning for 2024 tyder på en forbedring i forhold til de budgetterede -13,2 mio. kr., forventeligt en forbedring på omkring 5-6 mio. kr.
Et mere præcist budget for 2025 (2. budgetudkast) er klar, når indtægtsrammen er på plads, forventeligt til november 2024. Når det er på plads, kan der dannes et overblik over mulige budgetforbedringskrav, fakultetet evt. skal tilvejebringe i 2025. Det må forventes, at der skal spares, men på nuværende tidspunkt forventer ledelsen ikke en egentlig afskedigelsesrunde men i stedet lokale tilpasninger, især begrundet i opgavebortfald.
SU drøftede dette, især kravene om lokale tilpasninger på baggrund af opgave-bortfald. Det drøftedes endvidere, hvordan man tilpasser budgettet på en måde, som er mest skånsomt overfor det generelle psykiske arbejdsmiljø.
Ad 3 Opsamling på SU-seminaret d. 15. maj 2024
Der var bred enighed blandt medlemmerne om, at seminaret var meget udbytterigt.Efter seminaret er der blevet udarbejdet et opsamlingsnotat, som rammesætter de væsentligste punkter udvalget ønsker at arbejde videre med.
På seminaret drøftede bl.a. ledelsens informationspligt i forhold til SU.
(Anne Magnussen havde til dette møde foreslået at tage udgangspunkt i Kandidat-reformen som case for drøftelsen af dette spørgsmål.) Udvalget drøftede herefter, hvornår det i forskellige processer giver mening, at medlemmerne i SU har tid til at drøfte forslag eller beslutninger fra ledelsen med deres bagland.
Ifølge samarbejdsaftalen skal der gives tid til at inddrage medarbejderne på fakul-tetet i forbindelse med beslutninger, som har stor og afgørende betydning for arbejdspladsen. Ifølge dekanen er fakultetsledelsen konstant opmærksom på dette.
Kandidatreformen er ikke den bedste case at tage udgangspunkt i til drøftelsen om informationspligt i fakultetets samarbejdsudvalg, da hele forløbet har været hemmelighedsbelagt ovenfra, dvs. fra ministeriets og styrelsens side. Fakultets-ledelsen har derfor skulle manøvrere inden for snævre rammer i inddragelsen af medarbejderne. Eksemplet førte dog til en god principiel diskussion til inspiration for det fremtidige samarbejde.
Ad 4 Timebanker
Dekanen orienterede om, at punktet også kommer på næste møde i Akademisk Råd.SU drøftede principperne for den gode balance for en medarbejders timebank.
I forlængelse heraf blev den daglige praksis og hverdagens udfordringer drøftet, herunder medarbejderes evt. behov for sammenhængende fokustid i forbindelse med større forskningsprojekter eller forskningsansøgninger. Hertil supplerede Per Krogh Hansen, at flere forskningsmiljøer er begyndt at samarbejde om det prakti-ske, f.eks. undervisningsdækning. Alexandra Holsting uddybede og fortalte, at der bliver færre undervisningsfrie semestre, men at Timebanker i stedet nedspares over flere semestre.
Anne Magnussen bemærkede, at der er et stort ønske fra mange medarbejdere om undervisningsfrie semestre. Per Krogh Hansen understregede, at dette i sidste ende er en ledelsesbeslutning og Alexandra Holsting supplerede, at de eneste, der er garanteret undervisningsfrie semestre, er studieledere, der forlader deres stilling og har timer i banken, samt personer, som vender tilbage fra barsel.
Ad 5 Lønpolitikker
Samarbejdsudvalget besluttede at fjerne punktet ”Lønpolitikker” fra årshjulet.Ad 6 Forfremmelsesprogrammet
Dekanen orienterede om status for forfremmelsesprogrammet, herunder arbejdet for at tydeliggøre optagelseskriterierne for programmet.Alexandra Holsting foreslog, at processen om offentliggørelse af medarbejdere, som er en del af programmet, med fordel kan ensartes, så det udmeldes på sam-me måde på de to institutter. Man kunne f.eks. have det med i instituttets nyheds-brev.