- Der gives altid merit og forhåndsmerit efter en konkret faglig vurdering.
- Der kan gives merit og forhåndsmerit, når fagene er på samme faglige niveau. Det vil som udgangspunkt sige, at der ikke gives merit og forhåndsmerit fra bachelorfag til kandidatfag.
- Det er ikke muligt at meritoverføre fra en kandidatuddannelse til en masteruddannelse og omvendt.
- Et speciale, som indgår i en afsluttet uddannelse, kan ikke meritoverføres.
-
Der gives kun forhåndsmerit for fag fra andre danske universiteter, når ECTS-vægten er den samme.
Ved fag fra udenlandske universiteter er der større frihed til at acceptere mindre afvigelser i ECTS-vægten. -
Der kan gives merit og forhåndsmerit fra andre danske universiteter til obligatoriske fag, når der er overlap i fagenes indhold og fokus.
Ved fag fra udenlandske universiteter accepteres typisk et mindre overlap i fagenes indhold og fokus. - Der kan gives merit og forhåndsmerit til valgfag, når faget i bredere forstand er relevant for uddannelsen, og hvis der kan argumenteres for, at valgfaget toner uddannelsen i ønsket retning.
- Der gives ikke merit for uddannelseselementer bestået på den adgangsgivende uddannelse.
Sidst opdateret: 10.11.2026