Referat, studienævnsmøde

1. Godkendelse af dagsorden

Studienævnet konstaterer, at de er beslutningsdygtige og godkender dagsordenen med tilføjelse af punkt om valg af næstforperson. 

2. Meddelelser

a) Studienævnsforperson
Ingen meddelelser 

b) Studieleder
Thomas orienterer om, at der er en samlet stigning på 9% i ansøgerantal på bacheloruddannelsen i audiologopædi på Kvote 2. Der var ansøgningsfrist den 15. marts 2025. Thomas fortæller også at der har været en 13% stigning i ansøgere, der har uddannelsen som deres 1. prioritet sammenlignet med 2024.

Thomas fortæller også, at der har været stillingsopslag vedr. Studiegruppefacilitatorer samt koordinerende tutorer, men at der ikke er blevet reklameret for dem, som forventet.
Der var to ansøgere til stillingerne som studiegruppefacilitatorer, og begge ansættes.
Der har ikke været ansøgere til stillingerne som koordinerende tutorer, hvorfor der kommer et nyt opslag. Thomas har en forventning om, at de tidligere tutorer søger stillingerne igen.
Opslaget er blandt andet opslået i uddannelsens itslearningrum og Thomas understreger vigtigheden af, at de studerende tjekker itslearningrummet, fordi al vigtig information deles der.

Thomas fortæller også, at der er arrangeret fyraftensmøde m. audiologi den 26. marts kl. 13-16.

Derudover er der lavet et arrangement med de faglige organisationer, hvor de studerende blandt andet kan møde ALF, Danmarks lærerforening og Magistrenes Akasse.

Thomas orienterer derudover studienævnet om, at arbejdet med at revidere indholdet i fagene Anatomi og Fysiologi I & II fortsætter. Thomas og Christian Brandt (studieleder på audiologi) afholder møde med underviserne på faget med henblik på at sikre at fagets indhold er relevant for både audiologer og for audiologopæder, mens emner der er irrelevante for de to målgrupper, udgår fra faget.

Thomas orienterer derudover om at studienævn for Audiologi har udtrykt ønske om at oprette et fag om svimmelhed og derfor ønsker de, at faget Sprogtilegnelse udgår. Thomas og Marit har givet input i denne proces og studienævn for Audiologi har derfor besluttet at fastholde faget Sprogtilegnelse. 

Hertil fortæller Thomas, at studieleder på Audiologi har oplyst om, at de ikke længere vil kan levere underviser til faget Stemmelidelser på bacheloruddannelsen. Thomas har stillet sig uforstående overfor den manglende samarbejde op til at disse beslutninger er blevet truffet og ønsker en revision af det fremtidige samarbejde på tværs af uddannelserne.

Thomas fortæller herudover at Audiologi skal forkorte sin kandidatuddannelse, hvilket sandsynligvis vil resultere i ændringer på bacheloruddannelsen, hvilket kan betyde at de humanistiske aspekter af denne uddannelse udgår i større grad. Dette kan påvirke de samlæste fag på tværs af uddannelserne audiologopædi og audiologi.
Thomas fortæller, at de samlæste fag i stor grad varetages af ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, men ikke nødvendigvis af undervisere på audiologi. Derudover er studerende fra Audiologopædi overrepræsenterede på de samlæste hold og dermed optjener Audiologi STÅ for disse studerende. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at undersøge, hvordan det udvikler sig herfra.

Thomas orienterer derudover om, at han har holdt møde med institutleder samt Mette Wiese Nyegaard fra Center for Kommunikationsvelfærd i et forsøg på at få oprettet en, måske delt, stilling, der skal kunne varetage de opgaver, som Sille tidligere har stået for. Det er i denne forbindelse vigtigt, at denne person er en audiologopæd, der har kendskab til praksis.

c) Studerende
Natascha fortæller, at studenterrepræsentanterne har drøftet faget Udredning og behandling af stemme-, strube- og svælgsygdomme med de andre studerende og vil sende deres noter til Thomas. Blandt andet, har de studerende oplevet, at der ikke har været overensstemmelse mellem opgavernes omfang og det, som de studerende forventede.
De studerende oplevede, at der manglede en afstemning mellem underviserne ift. afleveringsfrister og udleveringstidspunkter.
Der blev ikke samlet op på en bestemt opgave, selvom de studerende oplever, at de har brugt lang tid på den.

d) Andre
Hala orienterer om, at der har været én eksamensklage i studieåret 2023/2024. Ansøger fik ikke medhold.

3. Merit- og dispensationsansøgninger

Behandles i SAGA.

4. Sager til behandling: Eksamen

a) Eksamensstatistik vintereksamen 2024/2025

Bacheloruddannelsen i Audiologopædi
Studienævnet bemærker generelt at, der er en høj beståelsesprocent på fagene og et relativt højt karaktergennemsnit på uddannelsen.

Rineke foreslår Thomas at inddrage eksamensstatistikken i snakken med Christian Brandt angående Anatomi og Fysiologi I, hvor er der en relativ høj procent af studerende, som dumper faget sammenlignet med andre fag på uddannelsen.

Studienævnet noterer herudover, at der har været en lille stigning i beståelsesprocenten i faget Børns sprog og talevanskeligheder, efter faget har ændret eksamensform.

Studienævnet har ingen yderligere kommentarer til eksamensstatistikken for fag på bacheloruddannelsen. 

Kandidatuddannelsen i Audiologopædi
Studienævnet drøfter kort de selvstuderede emner, da studienævnet har praksis for at imødekomme ansøgninger om selvstuderede emner, der tager udgangspunkt i et tidligere udbudt valgbart fag. Studienævnet noterer, at der ikke er noget systematisk at udlede ud fra eksamensstatistikkerne for selvstuderede emner, udover at de studerende oftest består ved den ordinære eksamen.

Derudover noterer studienævnet, at de studerende, der har fulgt fag ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - særligt Børneaudiologi og faget om Tinnitus har bestået fagene.

Herudover bemærker studienævnet, at eksamen i faget Videnskabelig metode og analyse i logopædi og audiologi er gået godt. Dette er første gang, at faget eksamineres med den nye eksamensform.

Studienævnet har ingen yderligere kommentarer til eksamensstatistikken for fag på kandidatuddannelsen.

Underviser i dansk som andetsprog for voksne
Studienævnet bemærker, at der en relativ lav beståelsesprocent på Andetsprogstilegnelse. Heidi uddyber her, at der har været flere studerende, der har fået afvist deres besvarelse i dette fag, da opgaven ikke overholde de formelle krav.

Studienævnet beslutter, at de skal være opmærksomme på faget ved næste vintereksamenstermin. 

Derudover bemærker studienævnet, at der generelt er en stor del der tilmeldes eksamen, men som ikke deltager i denne.
Studienævnet drøfter her kort, at dette kan være fordi de studerende på denne uddannelse samtidig er i arbejde på fuld tid og derfor i højere grad skal prioritere deres tid.

Studienævnet har ingen yderligere kommentarer til eksamensstatistikken for fag på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne. 

5. Sager til behandling: Undervisning

a) Godkendelse af valgfag til egne studerende
Studienævnet orienterer sig i udbuddet.

1. Bacheloruddannelsen i Audiologopædi
Studienævnet beslutter, at der ikke skal udbydes valgfag fra de andre humanistiske studienævn.

2. Kandidatuddannelsen i Audiologopædi
Studienævnet har tidligere oplevet, at studerende vælger et valgfag fra den humanistiske pulje, men ender med at skifte over til et valgbart fag i stedet, grundet undervisningsoverlap.

Studienævnet ønsker ikke at godkende nogen af de udbudte valgfag fra de andre humanistiske studienævn. Ønsker en studerende at vælge et af disse valgfag, må de søge studienævnet om forhåndsmerit og argumentere for, hvorfor valgfaget er relevant for dem.

6. Sager til behandling: Studieordninger

Ingen sager til behandling.

7. Sager til behandling: Kvalitetspolitik

a) Undervisningsmateriale om SDUs kvalitetssystem
Studienævnet har orienterer sig i materialet.
Hala fortæller, at der snarligt vil blive udarbejdet nyt materiale og at arbejdsgruppen ønsker input, så medlemmerne er velkomne til at sende det til Hala på mail.

Rineke fortæller generelt, at kvalitetssystemet på SDU er top-down styret, og ikke giver rum til at uddannelser er forskellige og derfor ikke altid bør måles på de samme parametre.
Samtidig anerkender Rineke og resten af nævnet, at kvalitetssystemet har sin berettigelse ifm. at sikre, at uddannelserne kontinuerligt behandler forskellige punkter. 

b) Årsberetning fra censorkorps for uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne
Studienævnet orienter sig i årsberetningen og har ingen kommentarer til denne. 

c) Nyt forslag til sammenlægning af studienævn
Studienævnet orienterer sig i det nye forslag til sammenlægning af studienævn. I første forslag gik det fra nuværende 11 studienævn, til 6 humanistiske studienævn. I dette forslag skrues der op til 8 studienævn, som et kompromis.

I dette forslag lægges der op til at Audiologopædi, underviser i dansk som andetsprog for voksne samt Pædagogik og master i gymnasiepædagogik sammenlægges til ét studienævn.

I sidste høringssvar argumenterede studienævnet for de mange forskellige grunde til, at det er problematiske at sammenlægge studienævn og har tidligere understreget glæden over at bibeholde et ét-fagligt studienævn, og problematiseret argumentet om en økonomisk vinding.

Studienævnet mangler stadig konkrete data for, at den foreslåede ændring i studienævnsstrukturen skulle være en økonomisk besparelse - særligt set i betragtning af, at der skal omrokeres opgaver og dette er ikke omkostningsfrit.

Studienævnet har tidligere givet udtryk for, at de ikke er enige, i at centralisering er vejen frem og kritiserede dengang at Carve rapporten blev brugt som grundlag for disse argumenter. Særligt set i lyset af, at Carve rapporten ikke har inddraget alle relevante parter, såsom studieledere.

Derudover har studienævnet tidligere problematiseret sammenlægning af studienævnene, da det marginaliserer uddannelsernes repræsentation og mulighed for faglige drøftelser. 

Studienævnet glæder sig over, at der i det nye forslag anerkendes, at der er brug for en repræsentant fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, men udtrykker en tvivl om, hvorvidt det vil give mening for denne repræsentant at prioritere deltagelsen i møderne, når fagligheden og relevansen for repræsentanten mudres ved tilføjelse af en uddannelse i nævnet.

Studienævnet mangler desuden svar på den manglende medarbejderinddragelse, som nævnet italesatte i det første høringssvar og mener at disse høringer er en meget begrænset måde at inddrage medarbejdere på.

Studienævnets drøftelser spænder vidt, og studienævnet diskuterer blandt andet, om der kan være andre måder at opnå en økonomisk besparelse for fakultetet. Studienævnet peger blandt andet på, at der eksisterer mange vejledningstilbud for de studerende på universitet og stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at have en humanistisk-centreret vejledningsenhed. Særligt, da studienævnets medlemmer fortæller, at de oplever flere sager med audiologopædi-studerende, som får dårlig vejledning hos den humanistiske vejledning.

Derudover problematiserer studienævnet argumentet om, at faldende studenterbestand er grunden til besparelser. Særligt, at der på bachelor- og kandidatuddannelsen i Audiologopædi ikke er en nedgang i antallet af studerende. Studienævnet påpeger herudover, at nævnets uddannelser har lav ledighed, er professionsrettet og tværfakultær. Af disse grunde, stiller studienævnet sig uforstående overfor forslaget om at slå nævnet sammen med en anden uddannelse. Særligt set i lyset af at studienævn for Negot, der også er tværfakultær og professions-rettet, bibeholder sit eget studienævn.

Studienævnet vil på nuværende tidspunkt gerne have et argument for, hvorfor de skal sammenlægges med en uddannelse, som ligger på et helt andet institut. Thomas italesætter herudover, at fagkollegiet på audiologopædi gennem mange år har forsøgt at samarbejde med folk fra pædagogik om bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik. Samarbejdet har været dårligt, og modsætter sig at skulle føre det dårlige samarbejde over i et kommende sammenlagt studienævn.

Studienævnet udtrykker en bekymring for, den omstilling det vil kræve for nævnets medlemmer at håndtere flere uddannelser end de gør på nuværende tidspunkt. Da der i forvejen ikke deltager studenterrepræsentanter fra uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne, kan selv denne uddannelse godt føles som en appendiks i studienævnets behandling. Det vil i så fald være endnu mere mærkværdigt for studienævnets medlemmer at forholde sig til helt nye uddannelser, med en markant anderledes faglighed, og træffe gode beslutninger på vegne af disse.

Studienævnet understreget igen, at nævnet på nuværende tidspunkt er et sted, hvor der foregår reel faglige diskussioner og udtrykker bekymring for, at et sammenlagt studienævn i stedet vil være en ekspedition, hvor den ene halvdel af medlemmerne træffer afgørelse på deres egne sager, mens den anden halvdel af medlemmerne venter - og omvendt. Studienævnet problematiserer risikoen for at studienævnsarbejdet bliver rent "ekspeditionskontor". I forvejen bruger studienævnet 2½ time om måneden på mødeafholdelse og har svært ved at se, hvordan de skal nå at behandle alle relevante sager indenfor et rimeligt timeforbrug, når nævnet fremadrettet skal bestå af endnu flere uddannelser. Studienævnet er, med andre ord, bange for den skadelige effekt, som den lille besparelse giver anledning til.

Det er særligt problematisk, da der nu sker uddannelsesudvikling og -kvalificering i studienævnets regi, mens der fremadrettet ikke vil være rum til dette. Den faglige kvalificering ville i så fald i stedet flyttes til fagkollegiet, men her er der i forvejen ikke særlig høj deltagelse, fordi der ikke afsættes tid til dette. Undervisernes deltagelse i fagkollegiemøder er i princippet frivillig deltagelse, men hvis underviserne fremadrettet skal kompenseres for deltagelsen i disse, er i studienævnets optik svært at fastholde argumentet om, at den nye studienævnsstruktur er en økonomisk besparelse. Herudover peger studienævnets medlemmer på, at det vil være en forringelse af de studerendes mulighed for medbestemmelse og indflydelse, at de faglige drøftelser rykkes over i fagkollegiemøderne, hvor de studerende ikke er repræsenteret. 

Slutteligt vil studienævnet gerne anerkende, at det kan være nødvendigt for fakultetet at nedjustere antallet af TAP-stillinger, set i lyset af fakultetets generelle nedgang i studenterbestand og VIP-stillinger, men nævnet mener ikke, at den foreslåede studienævnsstruktur er den rigtige måde at gøre det på. 

d) Evaluering af uddannelseselementer på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne
Studienævnet indleder punktet med at anerkende, at der har været mange forespørgsler om tilføjelsen af fritekstfelter til slutevalueringer fra studerende på uddannelsen. I tidligere semestre, har de studerende i stedet indsendt mails til studiesekretæren og til studienævnssekretæren med deres kommentarer.

Studienævnet konstaterer, at der ligeledes er mange studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i Audiologopædi, der har efterspurgt det samme. Studienævnet diskuterer således, om det er vil være en forskelsbehandling af de studerende på de forskellige uddannelser, hvis nævnet vælger at indføre fritekstfelter på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne.

Dog påpeger Thomas, at uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne udelukkende undervises online, hvor det er svært at lave mundtlige evalueringer på holdene. Thomas påpeger desuden, at man ikke kan aflæse kropssprog og energi i rummet, når alle studerende sidder i hver deres rum.

Studienævnet drøfter herefter kort, at evalueringerne generelt ikke kan dække alle tre behov overfor studerende, underviser og institution og at evaluering derfor er kontinuerlig og løbende ændres, når der er behov for dette.

Studienævnet beslutter, at der skal indføres fritekstfelter på slutevalueringer for fag på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne, med en tekst om, at de studerende skal huske den gode tone i deres feedback.

Studienævnet vil derudover kraftigt opfordre alle undervisere og studerende på audiologopædi til at lave en mundtlig evaluering, så den skriftlige, anonyme evaluering, ikke står alene. Studienævnet ønsker at behandle punktet som diskussionspunkt til et fremtidigt møde.

e) Valg af næstforperson
Studienævnet vælger Cathrine Sander Nielsen som næstforperson i studienævnet. 

8. Andre sager til behandling

a) Fremtidens studienævnsmøder
Foranlediget af punktet på studienævnets møde i februar om fremtidige mødedatoer, drøfter studienævnet, hvor lang tid der skal afsættes til møderne. Thomas fortæller, at ansatte får 30 timer om året til studienævnsarbejde. Såfremt der afholdes 11 timer om året, svarer det ca. til 3 timer per møde (inklusiv forberedelse).

Studienævnet beslutter at fortsætte med at afholder møder á 2½ times varighed, og fremadrettet vil italesætte overfor fakultetet, når de modtager store høringer, som kræver megen forberedelse. 

9. Eventuelt

Intet til eventuelt.