Skip to main content
DA / EN

Dagsorden, studienævnsmøde

Dato og tidspunkt 23. juni kl. 09.00-13.00
Sted KO 41.10 Meetingroom
Mødeleder Søren Wind Eskildsen
Referent Martina Kleeman
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat

Godkendelse af referat for mødet den 26. maj.

3. Meddelelser

a. Orientering om studienævnsstrukturen pr. 1. januar 2026

b. Referat fra møde med eksterne eksperter - Cross Border uddannelser

c. Referat aftagerpanelmøde for designuddannelser på SDU

d. Eksamensopgaver til Business Law

e. Bevilling af midler til gæsteforelæsning - formandsgodkendt

f. Sideomfang speciale på turisme

4. Merit- og dispensationsansøgninger (Lukket punkt)

a. Ansøgning om genoptagelse (LUKKET PUNKT)

5. Sager til behandling: Eksamen

a. Censor- og eksaminatorrapporter - Censorkorps for Erhvervsøkonomi (LUKKET PUNKT)
Rapporter for vintereksamen 2024/25 - Cross Border uddannelser

6. Sager til behandling: Undervisning

Intet til behandling.  

7. Sager til behandling: Studieordninger

Intet til behandling.  

8. Sager til behandling: Kvalitetspolitik

a. Adgangskrav - BA/KA (med inddragelse af det forgange års optag)
Behandling af optag:
Studienævnet gennemgår en gang årligt årets optag i forhold til adgangskrav og niveau og vurderer om adgangskravene fordrer, at de optagne studerende har de fornødne forudsætninger og niveauer for at kunne gennemføre uddannelsen.

Behandling af adgangskrav BA/KA:
I den forbindelse har studienævnet en strategisk drøftelse af uddannelsens adgangskrav.
Vær opmærksom på at evt. ændringer i adgangskrav og udvælgelseskriterier skal varsles med 1 år. Fakultetet indkalder eventuelle ændringer i maj/juni måned.

Drøftelsen kan f.eks. forholde sig til:
• Nøgletal for frafald: Såfremt nøgletallet for frafald er utilfredsstillende, skal studienævnet bl.a. vurdere om ændringer i uddannelsens adgangskrav kan nedbringe frafaldet.
• Nøgletal for studietid: Såfremt f.eks. nøgletallet for studietid er utilfredsstillende, skal studienævnet bl.a. vurdere om ændringer i uddannelsens adgangskrav kan forbedre studietiden
• Eksamensevalueringer: Er der fag, der volder de studerende særlige problemer?   

b. Undervisningsevaluering - strategi 
Evalueringen af de enkelte fagelementer skal følge SDUs principper for evaluering af uddannelseselementer.

Studienævnet skal offentliggøre en evalueringsstrategi for
• Løbende evaluering af de enkelte udbudte fagelementer
• Løbende evaluering af de uddannelseselementer, der ligger uden for universitetet på de uddannelser, hvor dette er relevant (f.eks. Projektorienteret forløb)

Studienævnet bør mindst hvert andet år gennemgå strategien med henblik på at tilrette og forbedre strategien. Evalueringsstrategien skal være tilgængelig på studienævnets hjemmeside.

c. Evaluering af bachelorprojekter og specialer mm.
Studienævnene skal implementere en procedure for evaluering af bachelorprojekter, specialer, projektorienteret forløb og små hold i deres evalueringsstrategi, så proceduren er klar til at tage i brug ved vintereksamen 2025/2026.

9. Andre sager til behandling

a. Høring over udkast til nye bekendtgørelser - udmøntning af dele af universitetsreformen 
SDU har deltaget i et indledende møde med Styrelsen omkring udkastene til bekendtgørelserne.

Vigtige punkter fra dette møde er:
- Styrelsen er åben for dialog om at tillade specialer på 60 ECTS for andre end det naturvidenskabelige område. Det kræver en helt særlig og faglig begrundelse for at udvide ECTS belastningen og det blev bemærket, at denne mulighed ikke vil gælde alle faglige områder, men alene områder med eksperimentelle og laboratorie elementer.

Hvis I har et ønske om at få længere speciale på en uddannelse, opfordres I derfor til fagligt at beskrive, hvorfor det vil give mening på den pågældende uddannelse.

- I forhold til retskrav blev det tydeliggjort, at hovedreglen om at studerendes retskrav gælder til en kandidatuddannelse på 75 ECTS, alene gælder i de tilfælde, hvor universitetet udbyder både en 75 ECTS og 120 ECTS kandidatuddannelse, og at disse vurderes som lige gode muligheder for den studerende. Det står derfor universitetet frit for at give studerende retskrav til uddannelsen på 120 ECTS, hvis denne anses som et bedre alternativ.

- Det er alene den særlige kombinationsuddannelse (tidligere kendt som 1+2) hvor studietiden er fastlagt centralt. Hvis en uddannelse har et ønske om at have andre kombinationsuddannelser end dem som er angivet i bekendtgørelsen, er dette muligt. Det kræver at vi som universitet kontakter Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at høre, hvad beskæftigelseskravet vil være for den uddannelse vi stykker sammen.

- Efter ønske fra jer og de øvrige universiteter blev det forelagt Styrelsen at valgfag på 10 ECTS på en kandidatuddannelse på 75 ECTS var for meget. De har derfor valgt at fjerne dette krav.

- Det er derudover også blevet muligt at opfylde et beskæftigelseskrav ved 2 faste ansættelser der til sammen opfylder det forudsatte ugentlige timeantal og som hver især opfylder de øvrige krav til jobbet.

- Tillægsuddannelserne på 45 ECTS (til 75 ECTS kandidatuddannelserne) er ikke nævnt. Styrelsen har fokus på at lande det øvrige i reformen godt først og de forventer at reguleringen af området vil komme inden for de næste par år.

- Bekendtgørelserne træder i kraft 1. september 2025.

b. Ansøgning om midler ifm. gæsteoplæg
Katarzyna Stoklosa søger om midler ifm. diverse gæsteoplæg - rejsegodtgørelse samt erkendtligheder til oplægsholdere.

c. Ansøgning om midler til  studietur
Mads Nygaard Folkmann søger om midler til en studietur til København.

10. Eventuelt
Dagsorden

Download dagsorden og se bilag

Download her

Sidst opdateret: 16.06.2025