Dato og tidspunkt | 22. januar, kl. 9:30 |
Sted | OD HUM CML Meetingroom (Ø20-405a-1) |
Mødeleder | Nikolaj Nottelmann |
Referent | Camilla Cæsar Halldorsson |
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.
2. Godkendelse af seneste referat
Referat fra studienævnsmøde 22. januar 2025 blev godkendt.
3. Meddelelser (mundtlige og skriftlige)
a)Studienævnsforperson
Akademisk Råd indkalder indstillinger om udmærkelse på eksamensbeviset for studerende, som har udvist særligt talent i efterårssemesteret 2024. Ekstraordinært fagligt niveau BA-projekt/KA-speciale (udmærkelse A) eller ekstraordinære eller særlige innovative evner (udmærkelse B).
Forpersonen opfordrer til at gøre brug af denne mulighed for at honorere studerende ekstra indsats.
b)Studieleder
Pædagogik:
Anders fortæller, at Pernille Beining er ansat som ny faglig vejleder på Pædagogik, og vil overtage for Nikoline Gammelgaard, når hun dimitterer til sommer. Derudover er der afholdt Åbent Hus for kandidatuddannelser og sidefag på SDU. Generelt set var der få besøgende i år, og vurderer at ca. 20 personer var forbi og høre oplægget fra pædagogik.
Filosofi:
Nikolaj fortæller, at man havde samme oplevelse på filosofi, hvor blot tre var til oplæg. På søndag er der åbnet hus til bacheloruddannelser, og vi håber at tendenserne er anderledes. Derudover fortæller Nikolaj, at årsmøde for Filosofisk Selskab står for døren. Det nationale fællesskab for filosofimiljøer. I år er SDU værter, og der er gjort meget ud af planlægningen. Årsmødet afholdes 7.-8. marts, og alle er velkomne til at tage del i de forskellige oplæg.
c)Studerende
Filosofi: Lea fortæller, at der også netop har været afholdt karrieredag, der indholdsmæssigt var en succes. Rigtige gode oplægsholdere, der fortalte om hvordan de bruger filosofi, refleksioner undervejs i studiet om vejen til job efter uddannelse, hvordan man sælger sig selv, kompetenceafklaring mm. Det, der gjorde oplæggene til en succes, var, at de studerende blev mødt som filosofistuderende. Det hele var i øjenhøjde og meget relevant for målgruppen. Desværre var der en begrænset tilslutning fra de studerende - blandt andet deltog ingen kandidatstuderende. Det aftales, at der i faggruppen skal drøftes, hvordan man kan sikre en bedre tilslutning til så vigtige arrangementer, herunder muligheden for at inkorporere det i fagelementer.
Afslutningsvis fortæller Lea, at det som DTAP-ansat generelt er alt for bøvlet at få sin løn løn. Der er krav til, at man skal være på universitetet, når man indberetter lønnen, samtidig med at det skal ske inden for en tidsbegrænset periode. Hun oplever, at man ender med at bruge alt for meget tid på det, og sat i forhold til antallet af timer, man er ansat på, er det demotiverende i forhold til jobbet.
Derudover nævner Lea, at informationsniveauet generelt halter, og hun fx ikke er blevet informeret om, at man var overgået til et nyt system, så hendes indberetninger skulle ske der i stedet. Der spørges til, om det ikke var muligt at få timerne fordelt automatisk ud på månederne, så de ikke selv skal ind og indberette via systemet.De er ansat på x-timer jf. kontrakt. Kritikken og forslaget tages med videre.
4. Merit- og dispensationsansøgninger
Lukket punkt.
5. Sager til behandling: Eksamen
a) Årsberetning 2024 fra Censorkorps for Generel Pædagogik
Til orientering og videre behandling censorledelsens årsberetning 2024 fra Censorkorps for Generel Pædagogik. Studienævnet havde ingen kommentarer til beretningen.
b)Eksamensplaner S25, Pædagogik
Nævnet godkendte eksamensplanerne.
6. Sager til behandling: Undervisning
a) Høring: Koncept for evaluering af uddannelseselementer
Udkast til justering af koncept for evaluering af uddannelseselementer til studienævnets behandling. Justeringen er foranlediget af bortfaldet af evaluering af hele uddannelser, som var en spørgeskemaundersøgelse, som fakultetet sendte ud til studerende på deres afsluttende semester.
Studienævnet gennemgik konceptet, og diskuterede primært tilgangen til evaluering af små hold, som er aktuelt for flere af nævnets uddannelser. Der efterlyses flere muligheder for evaluering, idet evalueringen ikke kan gennemføres på samme måde som øvrige hold. I høringssvaret vil studienævnet spørge til, om det er muligt at udskrive evalueringsskemaerne, som de studerende så udfylder fysisk i en undervisningstime.
7. Sager til behandling: Studieordninger
a)Studieordning for ny erhvervskandidat i pædagogik
Anders fortalte kort om den nye erhvervskandidat i pædagogik, der samlæses med deltidskandidaten og åbner op for optag 2025. Fagligt tilsvarende med deltidskandidaten, men de studerende indskrives på andre vilkår og underlægges andre studieregler. Ved erhvervskandidaten er der en studiestartsprøve, studieaktivitetskrav og tidsfrist for færdiggørelse af uddannelse. Ud fra en helhedsbetragtning er det besluttet ikke at tilføje et førsteårsprøve på uddannelsen.
Nævnet godkendte studieordningen.
b)Ændringer til studieordning i BA og KA Filosofi
Vedrører generelle regler om pensum, beskæftigelsesprofil og fagspecifikke kompetencemål blandt andet efter input fra eksterne eksperter.
Nævnet godkendte ændringerne.
c) Kassogrammer 2025, BA og KA Filosofi
Nikolaj præsenterede i hovedtræk det nye studieforløb for optag 2025. De væsentligste nyskabelser er fagene Anvendt Filosofi 1 og 2, der samlæses på tværs af semestre.
Hvilket letter rekvisitionen, er økonomisk besparende samtidig med at de studerende får et tydeligere anvendelsesorienteret fokus. Ydermere kommer der en bedre social integration på tværs af hold, og sikrer større holdvolumen. Med faget Akademisk skrivning kommer der mere samlæsning med dansk, og tanken er, at det er positivt at det kommer tidligt i uddannelsen med henblik på at modvirke tendensen til negative gruppedynamikker.
En anden væsentlig ændring er, at der af AI-hensyn kommer ny eksamensform i Filosofihistorie. Hjemmeopgaven erstattes af en skriftlig stedprøve. Filosofihistorie har mistet 5 ECTS, men dele af det integreres i anvendt filosofi.
d)Fagbeskrivelser til godkendelse, Filosofi
Studienævnet gennemgik de væsentligste ændringer i fagbeskrivelserne for:
Etik og politisk filosofi, 15 ECTS [H000086101]
Etik og politisk filosofi, 10 ECTS [H020011101]
Eksistens, praksis og forståelse [H000025101] og
Metaetik og moralens begrundelse [H000083112]
I Etik og politisk filosofi ændres censuren ti ekstern, derudover minimeres antallet af midtvejsopgaver efter de studerendes feedback. I Metaetik og moralens begrundelse ændres eksamensformen fra to bundne hjemmeopgaver til portlioopgaver og aktiv undervisningsdeltagelse. Udprøvningen sker løbende i semestret blandt andet for at sikre en bedre fordeling af eksamensbelastningen. Bemærk, at metaetik og videnskabsfilosofi deler et semester, i den forstand at det ene forløber i starten og det andet i slutningen af semestret.
Nævnet påpegede en rettelse i fagbeskrivelsen for Metaetik og moralens begrundelse og angående eksamensformen i Eksistens, praksis og forståelse foreslås en ændring i formuleringen, så de studerende selv skal udarbejde selve problemformuleringen, hvilket i højere grad er i overensstemmelse med praksis. Forslaget tages med til fagansvarlig og rettelserne foretages.
På den baggrund godkendte studienævnet fagbeskrivelserne
8. Sager til behandling: Kvalitetspolitik
a) Kommissorium Aftagerpanel Master i Gymnasiepædagogik
Det nye kommissorium blev godkendt.
b) Referat Aftagerpanel Master i Gymnasiepædagogik
Aftagerpanelsmøde afholdt 27. januar 2025. Anke fortæller, at det var et godt møde med mange gode input og diskussioner blandt andet om faglig retning for nye moduler og muligheder og behov for efteruddannelse i det nye uddannelseslandskab. Nævnet godkendte referatet.
c) Referat for Evalueringsmøde med eksterne eksperter Filosofi
Afholdt 27. november 2024. Nikolaj fortæller, at det var et givende møde med engagerede eksperter. Det kom der mange anbefalinger ud af, hvoraf flere har spillet en stor rolle i forhold til studieordningsændringerne. Derudover fortsætter diskussionen i faggruppen om hvorvidt optag til kandidatuddannelsen skal åbnes op for professionsbachelorer - deadline til foråret for optag 2026. Anke nævner i den forbindelse, at de har haft gode erfaringer med et suppleringskurser på pædagogik.
Studienævnet godkendte referatet
9. Andre sager til behandling
Intet til behandling.
10. Eventuelt
Intet til referat