Skip to main content

Referat, studienævnsmøde

Dato og tidspunkt 24. april, kl. 13.15
Sted Microsoft Teams-møde
Mødeleder Flemming Smedegaard
Referent Freja Lyngsø Lund
1. Godkendelse af dagsorden

Studienævnet godkendte dagsorden.

2.  Meddelelser

a) Studienævnsformand
a1) Dispensation fra Vademecum om fastholdelse af specialeforsvar på IVK i forårssemestret 2026 er imødekommet.
Studienævnet har fået dispensation fra vademecum til at fastholde specialeforsvaret på IVK i forårssemestret 2026. 

a2)Kandidatuddannelsesforslag
Der er sendt forslag om ændringer til IVK´s kandidater ind. Der er fremsendt forslag til to 75-ECTs kandidater: én i digital kommunikation og én i anvendt kognitionsvidenskab. 
Forslagene blevet behandlet på forskellige fakultetsniveauer, og det er besluttet, at begge forsalg skal videre med i forløbet.

a3) Negot og IVK: Negot skal følge nogle af IVK´s fag. 
BA Negot med engelsk får muligheden for at lave et Start-up eller følge IVK-faget Den kommunikerende Organisation. 
BA Negot med tysk får mulighed for at lave et Start-up eller følge IVK-faget Organisationskommunikation.

b) Studieleder 

c) Studerende
c1) IVKomitéen
Komitéen afholder deres sidste møde for dette semester om 2 uger. De er gået i gang med at forhandle med DM om legater til studiestarten til efteråret 2025. 

c2) Student Forum Slagelse
De studerendes dag afholdes den 9. maj kl.12 - 17, hvor der serveres diverse drikkevarer og mad. Der afvikles forskellige aktiviteter, bl.a. konkurrencer, quiz, rodeotyr samt musik hele dagen. Dagen er gratis for alle deltagende. 

d) Andre 

3. Merit- og dispensationsansøgninger

Lukket punkt.

4. Sager til behandling: Eksamen

a) Eksamensplaner, Odense, S25 
Studienævnet godkendte eksamensplanerne (ordinær og reeksamen) for sommereksamensterminen 2025 for Odense. 

5. Sager til behandling: Undervisning

Ingen sager til behandling.

6. Sager til behandling: Studieordninger
Ingen sager til behandling.
7. Sager til behandling: Kvalitetspolitik

a) Uddannelsesberetningen - BA og KA
Studienævnet skal godkende uddannelsesberetningen for BA og KA. Uddannelsesberetningen er udarbejdet af studielederen i Odense og studienævnssekretæren. Studienævnet kan også her komme med tilføjelser og rettelser til beretningen.

Studielederen og studienævnssekretæren skal til statusmøde med fakultetet og instituttet for BA og KA den 9. maj 2025, hvor en godkendt uddannelsesberetning skal med. På statusmødet aftales fremtidige handleplaner for uddannelserne. Dem vil studienævnet blive præsenteret for på et senere møde.

Der foretages ikke en uddannelsesberetning for uddannelserne i Slagelse og for Masteren. Studielederen (Heidi Hansen) og Studienævnssekretæren har afholdt statusmøde for Masteren på IVK og statusmøde for sidste optag på BA IVK engelsk og PBA i Slagelse med fakultetet og instituttet. Studienævnet vil blive orienteret om møderne på et senere tidspunkt, når referater fra statusmøderne er klar. 

Studienævnet godkendte uddannelsesberetningen.

8. Andre sager til behandling

a) Evalueringsrapport Åbent hus 2025
Studienævnet orienteres om fakultetets evaluering af Åbent hus 2025. Studienævnet kan indsende bemærkninger hvis de ønsker dette. 

Studienævnet tog evalueringsrapporten af Åbent hus 2025 til efterretning. Studenterrepræsentant Anne Mandrup deltog i Åbent hus som faglig vejleder, og berettede at mange besøgte oplæggene om IVK, og der var stor interesse i den nye marketingslinje.

b) Omlægning af kandidatuddannelsen
Studienævnet skal drøfte tre ansøgninger om omlægning af kandidatuddannelsen i IVK. Ændringer skal gælde fra 1. september 2026 (se bilag).

Der ansøges om nedenstående omlægninger:
1. Ændre uddannelsens navn fra kandidatuddannelse i International Virksomhedskommunikation til kandidatuddannelse i Kommunikation.
2. Ophæve de nu nuværende sproglige specialiseringer i dansk og engelsk til fordel for nye toninger.
3. Skifte censorkorps fra censorkorps for Erhvervskommunikation, sprog og medier til censorkorps for Kommunikation og oplevelsesdesign. 

Studienævnet godkendte de tre omlægninger af kandidatuddannelsen

c) Master - Studenterbestand
Studienævnet skal jf. årshjulet behandle studenterbestanden for masteruddannelsen.

I foråret 2025 er der 11 aktive Masterstuderende.
10 følger kurset Teknologi og AI i kommunikationsarbejdet i foråret 2025.
1 skriver Masterprojekt i foråret 2025.

Der er indskrevet tre helt nye masterstuderende pr. 1. februar 2025.

Studienævnet tog studenterbestanden for Masteruddannelsen til efterretning og fandt at den nye masteruddannelse har tiltrukket flere studerende, hvilet nævnet anser for at være positivt. 

9. Eventuelt

Intet til eventuelt.

Sidst opdateret: 14.05.2025