Skip to main content

Referat, studienævnsmøde

Dato og tidspunkt 23. april 10.15-12.00
Mødeleder Sten Pultz Moslund
Referent Ingelise Nielsen
1. Godkendelse af dagsorden 

Studienævnet godkendte dagsordenen.

2. Orientering om godkendt referat 5. marts 2025

Studienævnet tog det godkendte referat til efterretning.

3. Meddelelser

a. Studienævnsforperson
Forpersonsgodkendelse af bevilling til studiegruppeworkshop LITT (kr. 166,80)

  • Der er bevilliget kr. 166 til kaffe til studiegrupperne
  • Der var karrierereception i går på Litteraturvidenskab. Det gik fint. Der var 18-19 deltagere, hvor der sidste år havde været 40. Studerende fra Kulturstudier var inviteret, men der deltog ikke nogen.
  • Vi er godt i gang med planlægning af studiestarten.
  •  Vi har fundet en dato for afholdelse af semesterrapporteringsmøde

b. Studieleder Litteraturvidenskab
Orientering om fagindmelding EPICUR E25

  • Der er ikke indmeldt kurser fra Litteraturvidenskab til EPICUR programmet.

c. Studieleder Kulturstudier
Orientering om fagindmelding EPICUR E25

    • Der er heller ikke indmeldt kurser fra Kulturstudier til EPICUR programmet.
    • Vi er ved at planlægge afleveringsfest for dem, der afleverer speciale her til sommer.
    • Vi er ved at planlægge studiestart. Der er ansat to tutorer, bestilt lokaler og fastlagt tidspunkterne. EG overtager aktiviteten, da han bliver studieleder efter sommerferien.
    • Vi planlægger et evalueringsarrangement i starten i juni.
    • Vi har sammen med Historie budt ind på en ny 75 ECTS kandidatuddannelse, og afventer pt. ledelsens beslutning om, hvilke uddannelser, som der skal arbejdes videre med.
    • Indbydelsen til karrierereception på Litteraturvidenskab blev sendt ud til studerende på Kulturstudier, men ingen deltog. Næste år bør begge uddannelser nok være involveret i planlægningen, så tilbuddet bliver målrettet begge uddannelser.

d. Studerende
Ingen meddelelser.

e. Andre
Jf. referatet fra sidste møde vedlægges en definition af STÅ/VIP andel i nøgletallene

  • På seneste møde blev der efterspurgt en definition af STÅ/VIP-tallet. Derfor er det blevet fremskaffet på skrift.
4. Merit- og dispensationsansøgninger

Se det lukkede referat.

5. Sager til behandling: Eksamen 

a. Eksamensplan S25 KOF
Eksamensplanen blev godkendt.

b. Eksamensplan LITT og KRoF
Eksamensplanen blev godkendt.

c. Eksamensstatistik V24/25
Studienævnet mente, at tallene så fine ud – og der var ikke noget, som var usædvanligt. SM bemærkede dog en karakterudvikling på Lyrikkurset og Bachelorprojektet på Litteraturvidenskab, hvor gennemsnittet er steget med én karakter fra 2022 til 2024. Det kan måske afspejle, at vi med de nuværende mindre årgange, er begyndt at optage bedre studerende. 

d. Censorberetninger Kultur-, Æstetik- og Litteraturstudier V24/25
På BA Litteraturvidenskab er der en kommentar fra censor, som ikke ved, hvilke studerende, der skal skrive en længere opgave, fordi de ikke har deltaget i den løbende prøve. RC vil undersøge, om det kan lade sig gøre at markere ud for hver enkelt studerende, hvilket vilkår de går til eksamen under.

På Kultur og Formidling er der en bemærkning fra en censor til vores eksamenslokaler. KH er enig i bemærkningen, som går på, at det ikke er muligt at afskærme lokalet til den mundtlige eksamen på passende vis, hvorfor andre frit kan kikke ind. Studienævnets medlemmer var enige om at opfordre til, at der i næste eksamenstermin bliver bestilt lokaler, hvor man ikke kan kikke ind.

6. Sager til behandling: Undervisning

a. Diskussion af CMS

SM: CMS indgår på Litteraturvidenskab i det Projektorienterede forløb, som pt. ikke evalueres. På Kulturstudier indgår det i Kulturprojekt, og her har studienævnet i en årrække modtaget evalueringer, som ikke er tilfredsstillende. De studerende kan ikke se relevansen, og mener ikke, at forløbet er skåret til efter deres uddannelse.

 

Marie Sindberg Jensen og Tine Lynfort Jensen fra RIO takkede for indbydelsen. De gav udtryk for, at det er meget vigtigt at have dialog om CMS-tilbuddet på de forskellige uddannelser, da de er interesseret i at tilbyde det bedst mulige. De viste derefter et slideshow, som fortalte om baggrunden for CMS og som introducerede til forløbet. CMS er et curriculært forløb, og det bliver anset for særligt vigtigt at have et forløb, som er en del af den ECTS-bærende uddannelse. Det er nemlig ofte de i forvejen ressourcestærke studerende, som opsøger de ekstra-curriculære tilbud, og de gør det typisk, når de er ved at afslutte uddannelsen, så indsatsen bliver dekoblet fra uddannelsens faglighed og vi har desuden ingen mulighed for at monitorere, om indsatsens gør en forskel.

Forløbet skal gøre de studerende mere bevidste om, hvordan de kan bruge deres kompetencer i en praktisk kontekst. CMS skal være et refleksionsrum og en træningsbane, som gør de studerende mere klar over, hvad de egentlig kan. Der er tale om et online, asynkront forløb, og én svaghed kan måske være, at der ikke er mulighed for så meget direkte kontakt til de studerende. Vi er allerede i kontakt med fakultetet om dette.

 

KH kommenterede, at Kulturprojekt indeholder både et projektorienteret forløb og en ramme, hvor de studerende får mulighed for at koble deres kulturfaglighed med de praktiske erfaringer i praktikken. De dårlige evalueringer kan måske skyldes, at CMS reelt vil gøre det samme, som Kulturprojekt allerede gør – men på en mere almen og knap så fagligt målrettet måde. CMS-forløbet ville måske ligge bedre på 2. semester, hvor de studerende er i gang med at finde deres praktikplads. Og derefter igen efter eksamen i Kulturprojekt, hvor de studerende igen har luft til at forholde sig mere overordnet til problemstillingen, og ikke er så eksamensfokuseret. Marie svarede, at det også er et ressourcespørgsmål, da vi pt. har to samlæste storhold, og der nok ikke er mulighed for at gøre forløbene så individuelt tilpassede, som man kunne ønske. Vi skal også være varsomme med at gøre CMS ekstracurriculært, jf. de tidligere nævnte ulemper med dette. Vi kan anbefale forløbet ”Klar til job”, når I holder møder med de studerende som forberedelse til Kulturprojekt. Vi deltager også gerne på jeres introduktionsmøder, og kan der måske medvirke til, at de studerende bedre kan se formålet med CMS.

 

RIO vil fortsætte diskussionen, både med Kulturstudier og Fakultetet, og møder også gerne op igen i studienævnet, hvis det ønskes.

b. KUL kommunikation om undervisning

KH har modtaget input om en utilfredshed med enkelte funktioner i It’s Learning. Der har været nogle lidt sene ændringer i lokaler/tid, og det er blevet ændret i skemaet. Men ændringer i skemaet betyder ikke, at de studerende får direkte besked om dette ved en notifikation og direkte e-mail; det sker kun, hvis ændringen bliver slået op som announcement. Underviserne skal derfor være opmærksomme på, at hvis der sker ændringer af den slags, skal det slås op som announcement.

 

Underviserne skal også være opmærksom på, hvilke ændringer der kan foretages undervejs i et forløb, som er godkendt af studienævnet. Man kan lave justeringer, men man kan ikke ændre radikalt i et pensum. Hvis en underviser ikke er helt sikker på pensum, kunne man overveje at offentliggøre pensum løbende, så de studerende ikke kommer i den situation, at de har downloadet eller anskaffet sig tekster, som senere bliver udskiftet.

SM vil diskutere problemstillingerne på det kommende faggruppemøde på Litteraturvidenskab. 

c. KUL midtvejsevaluering
Det ser fint ud, så studienævnet havde ingen kommentarer.

d. LITT midtvejsevaluering
Det ser fint ud, så studienævnet havde ingen kommentarer. SM orienterede om, at to undervisere på Litteraturvidenskab er blevet indstillet til Underviserprisen: Ida Aaskov Dolmer og Torsten Bøg Thomsen.

e. KUL slutevaluering: Kulturanalytisk metode
Der er kritik i den evaluering; en halvdel synes forløbet har været fint, en anden halvdel har kritik. Underviseren har gode relevante kommentarer til kritikken, og KH har talt med underviser, fagansvarlige og instituttet, om der kan bevilliges ekstra midler til en øget kontekstualisering af faget, så det bindes bedre sammen med fagene i semesteret før og efter. Vi bør også overveje, om det er en god idé, at faget planlægges så intensivt i et halvt semester, eller om vi bør ændre det til at finde sted med de vanlige 13 undervisningsgange. Vi har indkaldt til et evalueringsmøde med henblik på at diskutere bl.a. dette.

Studienævnet bifaldt den måde at behandle evalueringen på.

f. LITT og KRoF godkendelse af skema E25
Studienævnet godkendte skemaerne.

7. Sager til behandling: Studieordninger

a. KUL valgfag E25
Studienævnet godkendte valgfagene.

b. LITT valgfag E25
Studienævnet godkendte valgfagene.

8. Sager til behandling: Kvalitetspolitik

a. Forsinkelse BA og KA Litteratur
I 2024 har vi gule lamper. På BA er 6 studerende forsinket i 12-24 mdr. – og i 22 var der kun én. Det er formodentligt de studerende, som har været udslagsgivende i forhold til at udløse en gul lampe. Vi ser disse tal svinge fra år til år – selv om uddannelsen er den samme. Det er nogle få studerende, der trækker forsinkelsen. Forsinkelse på dette niveau har krævet en dispensation, hvilket vi ikke kan gøre noget ved. Kortere forsinkelse på 0-3 måneder handler formodentligt om, at studerende går til reeksamen. Her kan der evt. være noget strukturelt, men vi ser ikke, at den gule lampe er udløst af disse forsinkelser.

Studienævnets medlemmer var enige i, at der på denne baggrund ikke kræves umiddelbar handling, men vi fortsætter med at monitorere tallene.

 

På KA er 10 studerende forsinket i 6-12 mdr. Vi har en studenterpopulation på ca. 25, og her er 10 en del. Men ved de fleste vil der være givet en dispensation, hvilket vi ikke kan gøre noget ved.

Studienævnets medlemmer var enige i, at der på denne baggrund ikke kræves umiddelbar handling, men vi fortsætter med at monitorere tallene.

b. Rekruttering
Orientering og evaluering af Åbent Hus BA
Orientering om Åbent Hus KA, tilvalg og sidefag

Det forløb meget fint. Rammerne var gode. Studienævnet havde ikke kommentarer.

9. Andre sager til behandling

a. Høring om sammenlægning af studienævn
Studienævnet havde ikke yderligere kommentarer og godkendte høringssvaret.

b. Status på budget
Studienævnet diskuterede de budgetterede og bogførte beløb.

10. Eventuelt

Intet under eventuelt.

Dagsorden

Download her

Sidst opdateret: 12.05.2025