Skip to main content

Det Humanistiske Fakultet

Kommunikation og services

 

HUM Kommunikation er Humanioras kommunikationsenhed og samarbejdspartner for forskere, undervisere, administrative medarbejdere, studerende og omverden.

Vi understøtter fakultetets strategiske mål inden for forskning og uddannelse gennem målrettet kommunikation, formidling og digitale løsninger samt indsatsområder som brobygning, rekruttering og studievejledning.

Vi samarbejder tæt med fakultetets faglige miljøer og bidrager med:

  • Branding og forskningsformidling
  • Intern og ekstern kommunikation
  • Web, annoncering og digital infrastruktur
  • Brobygning, rekruttering og studievejledning med fokus på både optag, trivsel og gennemførelse
Vores ambition

Vi arbejder for at gøre Humaniora synlig, vedkommende og tilgængelig – både internt og eksternt– gennem relevant kommunikation, digital understøttelse og målrettet rekruttering og studievejledning.

Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på hum-kom@sdu.dk – eller tage direkte fat i en af vores medarbejdere.

Se kontaktoplysninger og kompetenceområder i oversigten nedenfor.

Vi styrker synligheden af Humaniora både eksternt og internt på SDU

Vi hjælper dig med at nå ud med dine budskaber og arbejder strategisk for at gøre fakultetets forskning og faggruppers profiler synlige og tilgængelige for både omverden og kolleger.

Vi understøtter synliggørelsen af forskere og fagmiljøer over for strategisk vigtige partnere og bidrager samtidig til øget stolthed over vores arbejdsplads gennem intern storytelling om aktiviteter, resultater og succeser.

Vi tilbyder bl.a.:
  • Sparring og produktion i forbindelse med forskningsformidling og presse
  • Indhold og strategi til sociale medier
  • Udvikling og gennemførelse af branding- og kommunikationskampagner
  • Visuel formidling og intern kommunikation
  • Korrekturlæsning, redigering og tekstbehandling af forskningspublikationer 
Hvem er vi?

Vi arbejder for at tiltrække, fastholde og støtte studerende – før, under og efter optag

Vi har stort kendskab til de unges behov, adfærd og beslutningsprocesser, og det danner grundlag for hele vores arbejde. En hjørnesten er Studievejledningen, hvor vi årligt vejleder ca. 3.000 humaniorastuderende om deres muligheder undervejs i uddannelsen. Vejlederne kender de regler, rammer og procedurer, der gælder for de studerende, og bringer dette i spil i en vejledning, der støtter og motiverer til trivsel og gennemførelse.

Ud over den individuelle vejledning arbejder vi med særlige indsatser, der styrker rekruttering, fastholdelse og trivsel. Det gælder fx udvikling af studienære fællesskaber, initiativer der støtter engagement i studielivet, og tiltag, der hjælper de studerende med at navigere i deres valg og muligheder gennem hele uddannelsesforløbet.

Et særligt indsatsområde er rekruttering, hvor vi arbejder målrettet for at sikre en optimal rekruttering til Humanioras uddannelser. Det handler om at tiltrække de unge, der kan se en meningsfuld fremtid i en humanistisk uddannelse, og om at sikre, at så mange som muligt i den relevante målgruppe får mulighed for at vælge SDU Humaniora til eller fra på et oplyst grundlag.

Vi tilbyder bl.a.:
  • Studievejledning, der hjælper de studerende med at navigere i deres uddannelsesmuligheder og regler – og motiverer til reflekterede valg
  • Målrettede indsatser, der forebygger frafald og styrker de studerendes engagement på studiet, fx How to Uni og Klar til Kandidat. 
  • Brobygningsaktiviteter og samarbejde med gymnasier og ungdomsuddannelser
  • Udarbejdelse og eksekvering af rekrutteringskampagner
  • Sparring på vejledningsmaterialer og kommunikation til studerende
Hvem er vi?

Vi understøtter digital synlighed og en velfungerende digital infrastruktur

Vi hjælper med at sikre, at information når ud i de rette digitale kanaler – og at fakultetets webtilstedeværelse og digitale løsninger understøtter både brugernes behov samt organisationens mål.

Vi monitorerer, opdaterer og supporterer Humanioras sider på SDU.dk, MitSDU og SDUnet – og vi driver målrettede indsatser, der understøtter digitalisering og effektivisering af arbejdsgange og processer på fakultetet. Det omfatter implementering af nye centrale it-systemer på fakultetet, udvikling af eksisterende løsninger samt øvrige digitaliseringsindsatser – herunder digital kompetenceudvikling, der giver fakultetets medarbejdere de rette forudsætninger for at arbejde effektivt og sikkert med digitale værktøjer.

Vi tilbyder bl.a.:
  • Teknisk sparring og rådgivning om webstruktur, komponenter og skabeloner samt indholdsudvikling på sdu.dk, mitsdu.dk og SDUnet
  • Websupport og løbende drift af Humanioras webindhold – herunder support til fakultetets indholdsredaktører
  • Support og vejledning i brugen af Humanioras digitale løsninger samt SDU´s it-systemer og platforme –  med fokus på, hvordan systemerne anvendes på Humaniora
  • Superbrugeropbygning og -facilitering omkring de studieadministrative systemer og centrale M365-applikationer
  • Digital kompetenceudvikling for medarbejdere 
Kontakt os

Har du brug for hjælp til web, e-læring eller specifikke digitale systemer, er du velkommen til at skrive til:

hum-web@sdu.dk
hum-elearning@sdu.dk
hum-digital@sdu.dk

Læs mere om IT-support, services og aktuelle digitaliseringsprojekter på HUM

Hvem er vi?

Sidst opdateret: 04.04.2025