Skip to main content

Studiemiljøundersøgelsen

Syddansk Universitet gennemfører hvert andet år en lovpligtig studiemiljøundersøgelse.

I studiemiljøundersøgelsen (SMU) spørges der ind til den generelle vurdering af studiemiljøet, faglige og sociale fællesskaber, trivsel, information, kommunikation og IT-forhold samt fysiske og æstetiske forhold. Undersøgelsens resultater giver dels værdigfuld viden på fakultetsniveau, men også på uddannelsesniveau – og resultaterne drøftes i både studienævn og til statusmøder mellem de enkelte uddannelsesledelser og fakultetets ledelse.

På Det Humanistiske Fakultet behandler fakultetet indledningsvist de samlede resultater og identificerer en række fælles indsatser til orientering og inspiration til studienævnene. Herefter indkaldes handlingsplaner fra alle uddannelser, som samles af fakultetet i en rapport. 

Du kan se resultaterne fra studiemiljøundersøgelsen 2021 her og læse uddannelsesspecifikke rapporter.

Sidst opdateret: 15.11.2023