Skip to main content
DA / EN

Evalueringsstrategi

 

Evalueringen er mundtlig. Den tager udgangspunkt i de spørgsmål, der indgår i den skriftlige slutevaluering.

BA:
Evalueringen foregår i forbindelse med en undervisningsgang midt i semesteret, hvor underviser afsætter tid til, at de studerende uden undervisers tilstedeværelse kan diskutere kursets forløb (10 minutter). Der udpeges en tovholder (og eventuelt en referent) blandt de studerende. Efter de studerendes diskussion, taler de studerende med underviser om undervisningen. Tovholder er ordstyrer. Efterfølgende indsender tovholder (og referent) et kortfattet resumé gennemset af underviser til studiesekretæren.

KA:
Underviser kan vælge at gennemføre evalueringen uden at forlade lokalet, hvis det skønnes formålstjenligt. Underviser fungerer som ordstyrer. Der udpeges en referent blandt de studerende. Referent indsender efterfølgende kort resumé gennemset af underviser til studiesekretæren. Hvis evalueringen giver anledning til opfølgning, er det studielederen, der sørger for en sådan.

Alle udbudte fag midtvejsevalueres hvert semester.

Slutevalueringen er skriftlig og foregår i EVAL. Den foretages i forbindelse med næstsidste eller sidste undervisningsgang, hvor der afsættes tid i undervisningen til, at de studerende kan udfylde evalueringen. Underviser sammenfatter og kommenterer på evalueringerne i EVAL.

Alle udbudte fag slutevalueres hvert semester. En oversigt over spørgsmålene i evalueringerne findes længere nede på siden.

Særligt hvad angår faget Videnskabsteori l + ll: Begge fagdele slutevalueres samlet med svarmuligheder tydeligt opdelt på hver fagdel i evalueringsskemaet.

Nr. Udsagn
1 Formål: Det blev tidligt i undervisningen gjort klart for mig, hvad der er formålet med faget, og hvad jeg forventes at lære . [fritekstfelt indsættes]
2 Sammenhæng: Der er en tydelig sammenhæng mellem fagets formål, undervisningens indhold og eksamensform samt mellem faget og uddannelsens øvrige fagelementer. [fritekstfelt indsættes]
3 Forståelse: Jeg har opnået en større forståelse af fagets temaer og emner gennem undervisningen (inkl. selvstændig forberedelse, arbejde i studiegrupper mm.) [fritekstfelt indsættes]
4 Aktivitet: Undervisningen har understøttet mig i aktivt at lære (fx via diskussioner, øvelser, gruppearbejde og selvstændig forberedelse). [fritekstfelt indsættes]
5 Samarbejde og dialog: Der har været et godt samarbejde og dialog mellem studerende og undervisere. [fritekstfelt indsættes]

Scoreskala: 1=helt uenig, 2= uenig, 3=hverken enig eller uenig, 4=enig, 5=meget enig, 6=ved ikke/ikke-relevant

På Litteraturvidenskab fortsættes ordningen med dialogiske semesterrapporteringsmøder. De placeres i begyndelsen af det efterfølgende semester, hvor alle undervisere mødes med studenterrepræsentanter fra hvert fag. Møderne har dels til hensigt i en konstruktiv ånd at diskutere eksempler på best practice og eventuelle udfordringer, der skal adresseres, dels at give de studerende ejerskab over deres uddannelse. Møderne peger fremad og har fagudvikling i centrum.

Studienævnet behandler resultaterne af evalueringerne to gange årligt jf. årshjulet samt i forbindelse med statusmøderne til Uddannelsesberetningen.

Resultaterne af evalueringerne offentliggøres via afrapporteringsskemaet for evalueringen af uddannelser.

Studienævnets evalueringsstrategi drøftes mindst en gang årligt jf. årshjulet.

Ved at afsætte tid i undervisningen til både midtvejsevaluering og slutevaluering sikres de bedste betingelser for en høj svarprocent. Midtvejsevalueringens indledende mundtlige diskussion mellem de studerende uden undervisers tilstedeværelse og slutevalueringens anonymitet giver de bedste betingelser for repræsentative evalueringer.

Studienævnet behandler resultaterne af evalueringerne to gange årligt. Her har studienævnets studenterrepræsentanter indflydelse på og indsigt i eventuelle tiltag, der foranstaltes på baggrund af evalueringerne. Uddannelsernes studieledere vil også sikre, at information om tiltag når ud i studentermiljøet, enten via skriftlige beskeder eller på informationsmøder. På Litteraturvidenskab er semesterrapporteringsmøderne ligeledes et forum, hvor information om tiltag bliver videregivet.

Sidst opdateret: 05.04.2022