Kompetencer er afgørende i ny uddannelsesstrategi

Af Tina Ellehuus Larsen, tila@sdu.dk, 17-02-2021

 I strategien er fakultetets uddannelser en helt central del, og i visionen står der:

– Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at fastholde og forstærke vores uddannelsers position i det danske STEM-uddannelseslandskab. Et fokus på kompetencer skal give fakultetets uddannelser markante positive effekter på både fastholdelse, beskæftigelse og optag.

Øget kompetencebevidsthed blandt studerende og undervisere

Ifølge prodekan Poul Nielsen skal strategien være med til at løse to centrale udfordringer for fakultetet. To udfordringer, som han mener, at vi både har en økonomisk men også en moralsk forpligtelse til at løse. Den første udfordring handler om at få vores dimittender hurtigt i beskæftigelse. Mange af de naturvidenskabelige dimittender går desværre for længe, inden de finder det første job, og det er et problem:

– De seneste år har vi brugt mange kræfter på at klæde de studerende på til arbejdsmarkedet gennem f.eks. karriereevents og kommunikation om jobmuligheder, og dette bringer os bestemt også et stykke af vejen. Jeg er dog overbevist om, at strategiens fokus på kompetencer og kompetencebevidsthed bliver afgørende. En succesfuld jobsøgning er således betinget af, at man er bevidst om sine kompetencer, naturligvis de kernefaglige, men også komplementære kompetencer inden for f.eks. samarbejde, formidling, kreativ tænkning, innovation, feedback osv. Disse kompetencer får man i nogen grad også i dag med sig fra en uddannelse på Naturvidenskab, men vi kan dyrke dem mere, og vi kan øge bevidstheden om deres værdi.

Ønske om mere dialog med virksomheder og studerende

Poul Nielsen og Uddannelsesudvalget ønsker i et større omfang at udbygge samarbejdet med virksomheder og andre interessenter:

– Kontakt til virksomhederne er også helt afgørende. Disse er allerede en del af institutternes aftagerpaneler, men der skal mere til. På BMB er de fx begyndt helt systematisk at invitere virksomhederne ind i undervisningen, hvilket jeg synes, er et rigtigt spændende tiltag.

Poul Nielsen uddyber, hvorfor vi skal være med til at hjælpe dimittenderne i job:

– Jeg mener, at det nu er tid til, at vi som ansvarlig uddannelsesinstitution graver et spadestik dybere for at løse udfordringen omkring beskæftigelse. Her tænker jeg i høj grad på, hvordan vi får et endnu tættere samarbejde med vores interessenter, dvs. virksomheder, gymnasier men i høj grad også de studerende selv. Et øget samarbejde, kombineret med en øget kompetencebevidsthed, gør, at de studerende undervejs i studiet oplever mere kontakt med arbejdsmarkedet, hvilket forbedrer deres chancer for at få et job, når de er færdige. Samtidig vil de studerende trives bedre, hvis de inddrages mere i dialogen om netop deres uddannelse.

Ønske om bedre fastholdelse af de studerende

Den anden udfordring, som strategien skal bidrage til at løse, er fastholdelse:

– Vi vil rigtigt gerne finde en måde, hvor vi bedre kan fastholde vores studerende hele vejen gennem studiet. Med det nye fokus på kompetencer og tydeligere kontakt til virksomheder vil forbindelsen mellem studiet og den senere beskæftigelse blive tydeligere. Hvis de studerende bedre kan se, hvad de får med i bagagen fra studiet, kan det hjælpe dem til at se perspektiver og formål i perioder, hvor studiet føles svært eller uoverskueligt, uddyber Poul Nielsen.

Næste skridt sker i Uddannelsesudvalget

Poul Nielsen ser meget frem til det arbejde, som nu skal ske i kølvandet på offentliggørelsen af strategien:

– Undervejs i efterårets drøftelser i Uddannelsesudvalget har jeg fornemmet en stor opbakning til uddannelsesstrategien, som også rækker ud i fagmiljøerne. I strategien har vi fundet noget, som kan samle os og skabe en fælles retning. Jeg oplever, at der er stor interesse fra alle til at gøre det, som nu skal til for at sikre en øget beskæftigelse og en bedre fastholdelse af vores studerende, og det gør mig optimistisk i forhold til den videre proces.

Næste skridt er allerede aftalt for uddannelsesstrategien. I foråret 2021 vil Uddannelsesudvalget starte en kortlægning af, hvilke kompetencer, eller 21st century science skills som Uddannelsesudvalget har valgt at kalde dem, som fakultetet samlet set skal fokusere på. Forventningen er, at det herefter skal diskuteres, hvordan vi bedst muligt formidler kompetencebudskabet, og hvordan vi integrerer det i tankegangen hos studerende og undervisere.

Sideløbende hermed er der allerede forskellige tiltag i gang, som har fokus på en inddragelse af interessenter. Der er fx igangsat et trivselsprojekt med studenterinddragelse, en taskforce skal undersøge de matematiske færdigheder i gymnasiet og herved forbedre overgangen til universitetet, og vi samarbejder med humaniora om et forskningsprojekt, der skal belyse årsager til frafald.