Fondsansøgning tager megen tid
Rapport fra Tænketanken DEA viser et stigende tidsforbrug på hjemtag af midler
Kære medarbejder
Jeg håber, at alle har haft en god påske, nydt solskinnet og de mange forårstegn i naturen.
Vi er jo desværre midt i den vanskelige økonomiske situation, og der er mange bekymringer omkring budgetterne på fakultetet. I denne uge udløber afværgefasen - og i næste uge skal vi derfor se endnu dybere i budgetterne for at vurdere, om det bliver nødvendigt at finde reduktioner i lønbudgettet.
Der er gjort rigtigt meget på hele fakultetet for at få budgetterne i balance. Det er derfor min opfattelse, at vi ikke er langt fra målet. Der vil være løbende information i de kommende uger omkring den økonomiske situation. Hermed en opfordring til at følge med i mails og nyhedsbreve.
Lige før påske kom rapporten Ekstern forskningsfinansiering med undertitlen Et effektfuldt middel – med bivirkninger? fra Tænketanken DEA, der producerer viden, debat og netværk om bl.a. de videregående uddannelser samt forskning og innovation.
Rapporten bygger på en række interviews og en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af ca. 4100 forskere og universitetsledere på de danske universiteter. Den dokumenterer mange af de kendte problemstillinger omkring ekstern finansiering, herunder timeglas-udfordringen, hvor lektorer oplever, at det er vanskeligt at finde nok forskningsmidler til at dække deres ambitioner inden for forskning.
Rapporten dokumenterer også, at 90% af forskningsmidlerne går til 20% af forskerne, hvilket er en stor udfordring i forhold til talentudvikling og fastholdelse af unge forskere.
Jeg var specielt optaget af analysen af tidsforbruget ved hjemtag af eksterne midler. Succesraterne er med 10-15% generelt lave, hvilket betyder, at der skal skrives mange ansøgninger før det lykkes.
Med andre ord er der et stort tidsforbrug ved hjemtag af eksterne midler. Undersøgelsen viser, at tidsforbruget til at skrive ansøgninger stiger fra 9% for adjunkter til 12% for professorer. Der er således et ganske betragteligt tidsforbrug for at få midlerne hjem.
Øvrige opgaver tager også tid. Tid til vejledning og undervisning stiger fra 23% hos adjunkter til 43% hos lektorer.
Det betyder, at der er ca. 30% tid til forskning for lektorer og professorer, mens adjunkterne har 55% af tiden til forskning. Det er interessante tal og viser, at der kan frigives tid til forskning, hvis processerne omkring ansøgninger var simplere.
Endelig konkluderer rapporten, at den høje eksterne finansiering begrænser universiteternes økonomiske råderum (f.eks. via medfinansiering) og dermed mulighed for at prioritere selvstændige områder.
Det er også en udfordring for NAT og en af årsagerne til, at vi er nødt til at være meget omhyggelige med at bruge basisbevillingen til forskning fornuftigt og samtidig forsøge at dække de ekstraudgifter, der er forbundet med hjemtag af eksterne midler via projektmidler.
Kun på den måde kan vi fastholde en vis selvstændighed i form af en mindre omstillingspulje på fakultetet, samt understøtte institutterne ved uforudsete omkostninger.
Har du fået lyst til at læse rapporten, kan den findes her.
Marianne Holmer, dekan