Skip to main content
DA / EN

Ansøgninger

Flere søger ind på de naturvidenskabelige bacheloruddannelser

13 procent flere end sidste år har valgt en naturvidenskabelig bacheloruddannelse som deres førsteprioritet. Det viser ansøgertallene efter kvote 2-fristen 15. marts.

Af Mikkel Linnemann Johansson, , 21-03-2024

265. Så mange førsteprioritetsansøgninger har de 12 naturvidenskabelige studieretninger modtaget i år inden kvote 2-fristen. Det er 30 flere end sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 13 procent.

Desværre er fremgangen ikke ligeligt fordelt. Farmaci går tilbage fra 69 til 61 ansøgninger med førsteprioritet. Til gengæld går Biomedicin fra 36 til 44 i år.

De tre matematiske bacheloruddannelser – Anvendt matematik, Matematik og Matematik-økonomi – har samlet set det samme antal som sidste år, nemlig 26.

Også Biokemi og molekylær biologi tangerer sidste års niveau med 18 førsteprioritetsansøgninger.

Biologi og Datalogi går hver 6 førsteprioritetsansøgninger frem til henholdsvis 32 og 36. Samtidig går Kunstig intelligens fra 17 sidste år til 19 i år.

Også på Fysik er der fremgang. Her har man i år fået 19 førsteprioritetsansøgninger mod 10 sidste år.

Som noget nyt bliver studieretningen Medicinalkemi nu præsenteret som et selvstændigt uddannelsestilbud med egen uddannelsespræsentation på sdu.dk og i uddannelsesmagasinet. Hvor der sidste år var 0 førsteprioritetsansøgninger på Medicinalkemi i kvote 2, er der i år 3.

Samtidig er der på Kemi kommet 7, hvilket er 4 flere end sidste år. Dermed har Kemi samlet set 10 førsteprioritetsansøgninger, hvor der sidste år var 3 i alt i kvote 2.

Alt i alt er det et positivt resultat for fakultetet, selvom det er et stykke fra toppen i 2021 under pandemien, hvor vi med 303 førsteprioritetsansøgninger lå 14 procent højere end i år. Ser man i stedet på gennemsnittet for de seneste seks år, så ligger vi i år 3 procent over dette niveau efter kvote 2-ansøgningsfristen.

Studieretning

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

’24-’23

i %

Total

234

236

275

303

259

235

265

30

13%

Anvendt matematik

6

9

5

10

3

6

5

-1

-17%

Biokemi og molekylær biologi

18

19

26

29

26

18

18

0

0%

Biologi

48

42

45

49

40

26

32

6

23%

Biomedicin

32

33

35

50

44

36

44

8

22%

Datalogi

51

35

45

35

35

30

36

6

20%

Farmaci

53

56

67

84

62

69

61

-8

-12%

Fysik

7

13

24

11

17

10

19

9

90%

Kemi

7

10

7

9

10

3

7

4

133%

Kunstig intelligens

0

0

0

0

0

17

19

2

12%

Matematik

7

7

7

13

9

10

13

3

30%

Medicinalkemi

0

0

0

0

2

0

3

3

Matematik-økonomi

5

12

14

13

11

10

8

-2

-20%


Redaktionen afsluttet: 21.03.2024