Internationalisering af dansk forskning

Kære medarbejdere

Jeg sidder i det Forskningspolitiske Udvalg i Videnskabernes Selskab, og i sidste uge blev årets hvidbog præsenteret med heraf tilhørende taler og paneldebatter. I Hvidbogen har vi fremlagt fire centrale anbefalinger der skal styrke kvaliteten i internationaliseringen af dansk forskning og uddannelse. Fokus er ikke længere blot på kvantitet, men på at skabe bæredygtige og inkluderende internationale miljøer der bidrager til både faglig udvikling og samfundsmæssig værdi.

1. En ny kvalitetsorienteret tilgang til rekruttering og uddannelsesudvikling: Vi anbefaler at man i højere grad prioriterer udviklingen af stærke internationale forsknings- og studiemiljøer frem for blot at øge antallet af internationale studerende. Det indebærer blandt andet etablering af flere højtprofilerede engelsksprogede kandidatuddannelser på tværs af fagområder som kan tiltrække de mest talentfulde studerende globalt.
2. En styrket organisatorisk og ledelsesmæssig indsats: For at sikre en vellykket integration af internationale forskere og studerende foreslås det at udvide tilbuddet om danskundervisning og forbedre modtagelsen af udenlandske ansatte. Samtidig skal der skabes rammer hvor internationale medarbejdere og studerende har reel mulighed for at deltage i tillidshverv, ledelsesfunktioner og sociale fællesskaber på lige fod med deres danske kolleger.
3. Forbedrede politiske rammebetingelser: På det politiske plan anbefales det at fjerne SU-loftet for internationale studerende og at arbejde målrettet for at øge det internationale kendskab til danske forskningsmiljøer. Dette skal gøre Danmark mere attraktivt som forskningsdestination og styrke landets position i den globale vidensøkonomi.
4. Internationalisering i en geopolitisk krisetid: Endelig peger vi på nødvendigheden af en mere nuanceret tilgang til internationalt samarbejde i en tid præget af geopolitiske spændinger. Det kræver at sikkerhedshensyn tilpasses de enkelte forskningsfelter, og at Danmark strategisk satser på at rekruttere internationale forskertalenter, der kan bidrage til samfundets fremtidige udvikling.

Temaet for Hvidbogen blev valgt før Donald Trumps genvalg. Jeg er meget chokeret over de store forandringer som sker i USA netop nu, herunder indgrebene i akademisk frihed og økonomiske sanktioner mod universiteter. Det fik også betydning for debatten på årsmødet, hvor forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund åbnede mødet med en klar påmindelse: Akademisk frihed er under pres – ikke kun i Kina, men også i USA – og må ikke tages for givet.

Egelund understregede at svaret på disse udfordringer ikke er isolation, men styrket internationalt samarbejde. Regeringen ønsker flere internationale studerende og stærkere europæiske forskningsalliancer. Hun henviste til et nyligt møde med europæiske kolleger, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen erklærede: “Europe will always choose science.” Det løfte vil Egelund holde hende op på.

Læs Hvidbogen her.

Marianne Holmer, dekan