Teknologisk Resiliens i Norden – Inspiration fra Sverige og Finland

Kære medarbejdere

I sidste uge havde jeg den store fornøjelse at deltage i en studietur til Sverige og Finland, arrangeret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Formålet med turen var at hente inspiration og konkret viden til projektet Guide til et Resilient Danmark, og jeg må sige, at jeg kom hjem med både hovedet og hjertet fyldt.

Delegationen bestod af engagerede og vidende mennesker fra universiteter, erhvervsliv og offentlige institutioner. Det var en unik mulighed for at dele perspektiver, stille spørgsmål og få indblik i, hvordan vores nordiske naboer arbejder strategisk med teknologi og innovation – ikke bare som vækstfaktor, men som en nødvendighed i en verden præget af geopolitiske spændinger og hurtige forandringer.

Valget af Sverige og Finland som destinationer gav virkelig mening. Begge lande har skruet op for deres fokus på kritiske teknologier, forsyningskæder og adgang til råmaterialer. Det var inspirerende at se, hvordan teknologiudvikling er integreret i opbygningen af vidensbaserede virksomheder og koblet tæt til både sikkerhed og bæredygtighed. I lyset af den stigende trussel fra Rusland, som også blev nævnt under flere møder, er teknologisk beredskab ikke længere et fremtidsscenarie – det er en aktuel nødvendighed.

Undervejs blev det tydeligt, hvilke teknologier der prioriteres i Sverige og Finland: Kunstig intelligens, datacentre, kvanteteknologi, software, machine learning og cybersikkerhed. Men det, der virkelig slog mig, var erkendelsen af, at disse teknologier ikke opstår i et vakuum. De kræver en massiv og vedvarende satsning på STEM-kompetencer – og her har vi i Danmark stadig et stykke vej at gå. Jeg tror på, at vi skal starte tidligt, helt fra 0. klasse, med digital teknologiforståelse som en naturlig del af undervisningen. Det handler ikke kun om fremtidens arbejdsmarked, men om at give børn og unge modet og nysgerrigheden til at forme fremtiden.

De første dage i Stockholm var særligt intense og lærerige. Vi besøgte ministerier, forskningsinstitutioner og virksomheder – og jeg blev virkelig inspireret af Sveriges evne til at skabe unicorns. Et gennemgående tema var samarbejde og tillid. Som en foredragsholder sagde:

- Vi udnytter ikke de fælles nordiske værdier nok.

Det satte sig fast hos mig. Vi har så meget til fælles – kultur, geografi, historie – og alligevel arbejder vi ofte hver for sig. Der ligger et stort potentiale i at styrke det nordiske samarbejde.

Virksomhedsbesøgene hos SAAB og Nokia var blandt turens højdepunkter. Jeg vidste ikke, at SAAB ikke længere producerer biler – nu er fokus på forsvarsteknologi. Nokia har bevaret sin størrelse og arbejder med kommunikationssystemer til virksomheder. Begge virksomheder udstrålede en stærk passion for teknologi og samfundsansvar, og jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hvor fantastisk ville det være, hvis de kunne besøge danske folkeskoler og inspirere de unge til at vælge STEM-fag. Vi har brug for rollemodeller, der viser, at teknologi ikke kun er komplekst – det er også kreativt, meningsfuldt og samfundsforandrende.

To begreber fra Finland gjorde særligt indtryk på mig: Foresight og Sisu. Foresight handler om at turde forestille sig fremtidsscenarier – både de mørke og de lyse – og handle strategisk for at undgå kriser. Sisu er et unikt finsk begreb, der rummer udholdenhed, viljestyrke og kampånd. Det er en mental styrke, som jeg tror, vi alle kan lære af – især i en tid, hvor forandringer sker hurtigt, og hvor vi har brug for både mod og håb.

Studieturen har været en både fagligt og menneskeligt berigende oplevelse. Med over 18 møder på fem dage har jeg fået et væld af indsigter, men også haft tid til gode samtaler, grin og refleksioner med de andre deltagere. Det sociale og netværksmæssige udbytte har været mindst lige så værdifuldt som den faglige læring. Jeg tager hjem med nye idéer, nye forbindelser og en fornyet tro på, at vi i Danmark – med den rette strategi og det rette samarbejde – kan styrke vores teknologiske resiliens og skabe en fremtid, vi kan være stolte af.

Marianne Holmer, dekan