Vurdering af forskning og definitionen af excellence

Kære medarbejdere

I denne uge deltog jeg i en konference arrangeret af Aalborg Universitet i forbindelse med EU-formandskabet, hvor temaet var Reforming Research Assessment. Det var både inspirerende og tankevækkende at opleve, hvordan der arbejdes på at udvikle nye metoder til at vurdere forskning. Metoder, der rækker ud over traditionelle bibliometriske indikatorer som H-index og Scopus-profiler.

Et centralt tema på konferencen var behovet for at anerkende hele forskerteamet bag resultaterne, ikke kun den enkelte forsker. Det blev tydeligt, at nuværende metrikker ofte ikke formår at kreditere samarbejdspartnere eller tage højde for andre vigtige resultater, såsom formidling til offentligheden eller rådgivning af myndigheder.

Konferencen viste også, at der er stor vilje til forandring, blandt andet gennem implementeringen af CoARA. Dog mangler der stadig klare definitioner, eksempelvis for Open Science, og retningslinjer for, hvordan de nye metoder skal implementeres i praksis.

Især yngre forskere udtrykte bekymring for, at konservatisme i bedømmelsesudvalg kan bremse udviklingen, og de foreslog, at unge forskere i højere grad bør inddrages i bedømmelsesarbejdet. Der er et stort behov for at øge kendskabet til de nye metoder blandt både forskere, fonde og politikere. Carthage Smith fra OECD understregede, at bibliometriske indikatorer stadig dominerer, når excellence skal beskrives på de højeste politiske niveauer - og det er fortsat her, de økonomiske midler fordeles.

En session satte fokus på balancen mellem konkurrence og samarbejde. Panelet var enige om, at der er et presserende behov for at anerkende og måle excellence i samarbejde, især når vi skal løse globale udfordringer. Som Katarina Bjelke, direktør for det Svenske Forskningsråd, konkluderede: “Vil du gå hurtigt, så gå alene. Vil du gå langt, så gå sammen.” Vores fremtid kræver begge tilgange, og vi må udvikle værktøjer til at vurdere begge strategier.

Jeg tager mange nye perspektiver med mig hjem og ser frem til at fortsætte dialogen på NAT om, hvordan vi bedst kan udvikle og implementere mere nuancerede og retfærdige vurderingsmetoder for forskning.

Det er en spændende og vigtig diskussion.

Til sidst vil jeg sige jer tak for et begivenhedsrigt år. Tak for jeres indsats på fakultetet og for jeres bidrag til naturvidenskaben. Jeg glæder mig til 2026 på NAT.