AI udfordrer læringen – og vores måde at undervise på

Kære medarbejdere

I sidste uge var jeg med til at arrangere et temamøde i Akademiet for de Tekniske Videnskaber med titlen Hvad gør AI ved vores uddannelser? Det er et emne, som jeg fornemmer, at mange er berørt af, og som bliver drøftet ofte i vores undervisnings- og uddannelsesudvalg og senest i Akademisk Råd – og som er en del af vores nye strategi.

Til temamødet havde vi samlet både praktikere og forpersoner fra regeringsudvalg, og deltagerne kom fra universiteter, professionshøjskoler, gymnasier og fonde. Mødet var godt besøgt med knap 100 deltagere. Det blev nogle interessante drøftelser på tværs.

Fra undervisernes side er det helt klart en udfordring at finde undervisningsmetoder, som sikrer, at de studerende opnår læring. AI fjerner besværet ved at lære, da AI‑bots efterhånden kan svare på alle spørgsmål, og mange undervisere oplever, at opgavebesvarelser bliver dårligere, og at flere dumper til mundtlige eksaminer.

Flere foredragsholdere konkluderede, at det netop er besværet – eller “friktionen” – som er afgørende for, at man lærer stoffet: det faktum, at du selv skal finde de rigtige svar, at du selv skal ræsonnere dig frem til et svar og ikke blot gengive dit AI‑svar. Det er dog straks sværere at svare på, hvordan man skaber friktion i undervisningen.

Der var enighed om, at den basale viden skal være på plads, før man bruger AI, men når den er på plads, er det muligt at få bedre opgavebesvarelser ved brug af AI. Hvordan finder man så ud af, hvad der er den basale viden, som de studerende skal have på rygraden?

Her introducerede Per Størup, it‑ og kommunikationschef fra Tietgenskolen, et for mig nyt begreb. Han foreslår, at hver enkelt underviser skal tage stilling til, hvad der er “det umistelige” i eget fag. Det er det, som de studerende skal lære. På den måde kan man holde fokus på det faglige, mens teknologien forbliver et værktøj.

En anden udfordring er at følge med i den rivende udvikling af nye AI‑bots. Markedet for AI‑bots ændrer sig fra måned til måned, og de bliver bedre og bedre. Her foreslog Per Størup at inddrage studerende i udviklingen af undervisningen, da de ofte vil være helt up‑to‑date med de nyeste bots.

Det er dog ikke nødvendigvis det sjoveste at erkende, at man som underviser ikke er den, der ved mest om teknologien. Derfor kan der være behov for, at undervisere mødes på tværs for at dele erfaringer med de nye teknologier og metoder til at opnå god læring. Her kan jeg passende opfordre til at deltage i Science Education Hub, som ofte har AI på dagsordenen.

Der er mange bekymringer omkring læring med den hastige vækst i brugen af AI i uddannelsessystemet, men som Anders Malthe‑Sørensen fra det rådgivende udvalg for Norges regering sagde det så smukt: De studerende skal kunne det samme som altid – ægte læring handler om forståelse og tænkning, ikke om at kunne gengive stof (frit efter Einstein).

Marianne Holmer, dekan