NAT driver stærk vækst i ekstern forskningsfinansiering

Udviklingen på NAT vidner om et fakultet med høj aktivitet og stærk evne til at tiltrække eksterne forskningsmidler. I hele perioden fra 2020 til 2025 ligger hjemtaget konsekvent over forbruget, hvilket peger på en sund økonomisk balance og et fortsat potentiale for aktiviteter og investeringer i forskning.

I 2020 hjemtog NAT 249 mio. kr. Allerede året efter steg hjemtaget markant til 366 millioner kroner og i 2025 nåede hjemtaget et rekordniveau på 533 millioner kroner. Det viser seneste opgørelse fra SDU RIO.

- De eksterne midler bidrager til en øget forskningsaktivitet på NAT, og det er simpelthen så glædeligt at følge de mange forskellige projekter og nye resultater, som løbende præsenteres i forskellige sammenhænge, siger dekan Marianne Holmer.

- Den øgede aktivitet betyder dog også, at vi sidder tæt på kontorerne og arbejder side om side i laboratorierne. De fysiske rammer har svært ved at følge med, men der er løsninger på vej med nye kvadratmeter, tilføjer hun. 

Bred finansieringsbase med stigende private og internationale bidrag

En nærmere opdeling af de eksterne midler viser, at NAT har en bred og varieret finansieringsbase – og at sammensætningen har udviklet sig markant over perioden.

De danske private kilder udgør den største og klart voksende finansieringskilde. Hjemtaget fra private aktører stiger fra 107 millioner kroner i 2020 til 300 millioner kroner i 2025. 

Også EU-finansiering spiller en stadig større rolle. Hjemtaget fra EU-Kommissionen er steget fra 13 millioner kroner i 2020 til 112 millioner kroner i 2025.

- Desværre er flere andre universiteter langt bedre til at hjemtage midler fra EU, og vi kommer til at arbejde målrettet for at hjemtage flere midler fra specielt søjle 2 i det nye rammeprogram, siger Marianne Holmer.

De danske offentlige midler viser et mere svingende billede. Hjemtaget varierer over perioden og ligger i 2025 på 82 millioner kroner, hvilket er lavere end i 2020, hvor niveauet var 127 millioner kroner. Det er specielt lavere succesrater hos DFF, som kan være med til at forklare faldet.

Endelig er de udenlandske kilder (ekskl. EU) også vokset, om end fra et lavere niveau. Hjemtaget stiger fra 2 millioner kroner i 2020 til 39 millioner kroner i 2025. 

- Det er vanskeligt at vurdere, hvordan det kommer til at gå med det internationale samarbejde begrundet i den ustabile geopolitiske situation. Jeg finder det vigtigt, at NAT fortsat arbejder internationalt, da vores forskning er global og det ofte er meget inspirerende at samarbejde med internationale kolleger. Flere undersøgelser viser også, at det øger kvaliteten af forskningen, som citeres mere end nationale publikationer, siger Marianne Holmer.

Samlet set viser fordelingen, at NAT i stigende grad tiltrækker midler fra private og internationale kilder, hvilket både spreder risiko og styrker fakultetets globale forskningssamarbejder.

NAT står for den største andel af SDU’s hjemtag

NAT’s stærke udvikling afspejles også i en fremtrædende position på tværs af hele SDU. I 2025 står fakultetet for 33 procent af universitetets samlede hjemtag af eksterne midler. Dermed er NAT den største bidragyder til eksterne midler blandt fakulteterne. 

Udviklingen på NAT skal ses i sammenhæng med en generel positiv udvikling for SDU. SDU’s samlede hjemtag af eksterne midler stiger fra 1.148 millioner kroner i 2021 til 1.627 millioner kroner i 2025, mens forbruget i samme periode vokser fra 883 millioner kroner til 1.296 millioner kroner. 

Styrkeposition med blik mod fremtiden

Udviklingen vidner om, at NAT et fakultet i solid fremdrift. 

Det skaber et robust fundament for fremtidige forskningsinitiativer og styrker samtidig SDU’s samlede position som forskningsinstitution - både nationalt og internationalt. 

- Vi lever i en urolig tid, men for mig er det endnu tydeligere, at der er brug for mere forskning. Der er brug for nye idéer og ny viden til at få styr på de mange globale udfordringer. Jeg forventer ikke, at NAT skal fortsætte samme vækst som i de seneste år, men det vil være godt, hvis vi kan fastholde niveauet og gerne en fortsat begrænset vækst, siger Marianne Holmer.