Onlineværktøj fra NAT til ph.d.-vejledere

Som en del af Det Naturvidenskabelige Fakultets engagement i EU's FESTA-projekt (Female Empowerment in Science and Technology Academia) er der blevet skabt et onlineværktøj primært til brug for ph.d.-vejledere.

Værktøjet er blevet til i et samarbejde mellem seks europæiske institutioner for videregående uddannelse på baggrund af vidensindsamling på institutionerne. Det overordnede mål for værktøjet er at kunne identificere nogle af de svære udfordringer, der kan ligge i et ph.d.-uddannelsesforløb for både vejleder og studerende og levere viden, eksempler og anbefalinger til praksis

Selve værktøjet er opbygget i en enkel grafik med en oversigt over de forskellige faser i ph.d.-uddannelsen og indeholder 21 forskellige værktøjer eller emner som, for eksempel, forholdet mellem vejleder og studerende; planlægning og prioritering; og rettigheder og rutiner.

På Det Naturvidenskabelige Fakultet har ph.d.-skoleleder Jacob Kongsted ikke haft del i selve udviklingen af værktøjet, men derimod været med til levere væsentligt indhold.

”En del af materialet, der er indeholdt i online-værktøjet kommer fra de oplevelser, vi har haft her på NAT – og det er erfaringer fra både ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende. Vi har haft en række studiekredse omkring FESTA-projektet, og dette er så en del af resultatet,” siger Jacob Kongsted og fortsætter:

”Jeg synes, det var meget frugtbart med studiekredsene. De vejledere, der mødte op, fik mulighed for at tale fuldstændig frit om deres oplevelser som ph.d.-vejledere. Det er et værdifuldt tiltag, og jeg ser gerne, at vi kan fortsætte med lignende aktiviteter i fremtiden. Det vil være med til at gøre os til en bedre ph.d.-skole, er jeg sikker på,” lyder det fra ph.d.-skolelederen.

Værktøjet, der er på engelsk, og får fine anmeldelser af Jacob Kongsted.

”Selve ph.d.-uddannelsen er en kompleks størrelse og kan være svær at overskue. Værktøjet giver et rigtig godt overblik. Man kan arbejde sig gennem hele forløbet, eller man kan klikke sig ind på et enkelt emne og læse om erfaringer og få meget handlingsorienterede anvisninger på det, der kan være relevant at forholde sig til. Specielt som vejleder synes jeg, værktøjet giver gode muligheder for at være på forkant med vejledningen. Det kan måske siges meget kort, hvad værktøjet giver – nemlig overskuelighed,” siger Jacob Kongsted, der også mener, at værktøjet sagtens kan være brugbart for ph.d.-studerende.

”Man kan også sagtens få udbytte at værktøjet som ph.d.-studerende. Man kan få overblik over det forløb, man skal igennem og de faser og elementer, der ligger forude. Samtidig får man jo også få et meget godt billede af ph.d.-vejlederens rolle i uddannelsen,” siger han.

Uppsala Universitet i Sverige er en del af FESTA-projektet, og det svenske fokus på kønsproblematikker har blandt andet betydet, at man i Uppsala allerede har implementeret brugen af værktøjet som en fast del af universitetets ph.d.-skole. Til det siger Jacob Kongsted:

”Man skal ikke være blind for kønsaspektet. Vores erfaringer i ph.d.-skolen er, at der er flere kvindelige studerende end mandlige, der oplever vanskeligheder og udfordringer gennem uddannelsen. Så jeg synes, det er meget rigtigt, at der bliver gjort en indsats for at imødekomme dette. Når det så er sagt, er det også vigtigt for mig at understrege, at dette værktøj er absolut lige brugbart for studerende af begge køn, siger Jacob Kongsted, der dog ikke ønsker at være så håndfast som i Sverige:

”Det kan nok også være svært at implementere på samme måde, som man allerede har gjort i Sverige. Vi vil ikke trække noget ned over hovedet på nogen, for vi har et system og en kultur, der fungerer. Men på sigt giver det selvfølgelig mening, at vi forsøger at optimere og forbedre, det vi har – blandt andet gennem brug af tilbud som vejledningsværktøjet, og jeg vil opfordre vores vejledere til at gå ind på sitet og kigge på værktøjet, og se hvad de synes, de kan bruge det til,” siger han.

Selv om der altså ikke er planer om at gøre brugen af FESTA-værktøjet obligatorisk, er det langt fra det samme som at sige, at man i den naturvidenskabelige ph.d.-skole ikke stræber mod at gøre det bedre

”Vi har lavet en del undersøgelser og analyser, der viser, at vi overordnet er gode til at uddanne vores ph.d.’er, og vores studerende er bestemt meget tilfredse. Men selvfølgelig er der da områder, hvor vi kan blive dygtigere. Det handler for eksempel om den måde, vi rammesætter uddannelsen på og hele forventningsafstemningen omkring uddannelsen – det kan vi godt blive bedre til, synes jeg. Og her tror jeg faktisk, at online-værktøjet kan være os til god hjælp,” siger Jacob Kongsted og tilføjer:

”I fremtiden sigter vi på NAT mod at have en introduktionssamtale med alle nye ph.d.-vejledere. I den forbindelse vil vi også opfordre dem til at bruge værktøjet. Det er meningen, at det skal kunne indgå som en naturlig del af vejledningen. Værktøjet kan jo både være en hjælp og inspiration –til nye såvel som gamle vejledere, og det kan alle have brug for. Husk på, det er ikke kun svært at være ph.d.-studerende. Det kan i høj grad også være svært at være ph.d.-vejleder – og det er vigtigt at anerkende,” slutter Jacob Kongsted.

På Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat sidder FESTA Task Leader Liv Baisner og er ved at lægge sidste hånd på en præsentation af web-værktøjet til en konference i Paris. Men hele FESTA-projektet omfatter langt mere end et værktøj til ph.d.-vejledning.

”FESTA er et EU-støttet projekt, der skal hjælpe forskningsorganisationer og universiteter med at tiltrække og fastholde flere kvinder i forskning og ledelse inden for de naturvidenskabelige og tekniske discipliner,” siger Liv Baisner og forklarer:

”Projektet, der løber fra 2012-2017, fokuserer i høj grad på de strukturelle og kulturelle elementer i den akademiske verden, der resulterer i en skæv kønsbalance, og projektets resultater skal bidrage til at eliminere den ubalance. Så det er en udvidelse og et meget konkret bidrag til det ligestillingsarbejde, der i forvejen foregår for eksempel her på SDU,” lyder det.

I alt omfatter FESTA-projekter syv delprojekter, og Det Naturvidenskabelige Fakultet har som partner i fem af disse været med til at levere den viden, der blandt andet har resulteret i en række håndbøger, træningsprogrammer for yngre forskere, karriereværktøjer med mere, ud over det aktuelle ph.d.-vejledningsværktøj.

”Der er foregået et stort analysearbejde af statistikker, og vi har indsamlet både kvalitative og kvantitative data. Det har tydeliggjort generelle tendenser – ikke bare her på Naturvidenskab, men på tværs af alle partnerinstitutionerne,” siger Liv Baisner og fortsætter:

”Vore resultater viser tydeligt, at der er behov for ændringer. Det handler ikke om noget så banalt som at opfylde en kønskvotering, men at den nuværende praksis betyder, at vi mister talent og forskningspotentiale inden for naturvidenskaben og de tekniske discipliner – det koster hele samfundet dyrt.”

Ph.d.-vejledningsværktøjet, der har været tilgængeligt online siden juli, har da også allerede fået opmærksomhed fra en del besøgende på sitet.

”Det er en stor tilfredsstillelse at se, hvor mange besøg vi allerede nu har haft på websiden, og at de besøgende kommer fra hele verden. Samtidig har vi oplevet, at EIGE (Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, red.) har bedt om lov til at udbyde sitet i deres portefølje af monitoreringsværktøjer – det er en anerkendelse, vi er glade for,” slutter Liv Baisner.