Nye principper for undervisningsrelaterede opgaver
Efter endt høring i efteråret 2016 er de nye principper for undervisningsrelaterede opgaver nu blevet godkendt i fakultetets ledelsesgruppe. Principperne erstatter den tidligere opgørelse af undervisningsindsatsen, som fakultetet har haft de seneste 5 år, hvor alle VIP’s konfrontationstimer blev opgjort.
Ifølge dekan Martin Zachariasen er der to hovedårsager til, at opgørelsen nu laves om:
”Baggrunden for de nye principper er, at vi fra og med 2017 har fået en mere incitamentsbåren budgetmodel på fakultetet, som i højere grad end tidligere belønner institutterne for deres indsats på uddannelsesområdet. Af den grund ønsker jeg, at ansvaret for, hvordan medarbejdernes tid fordeles, kommer tilbage til institutterne. Det vil give mere beslutningskraft på institutterne, da de fremover selv kan fordele ressourcerne på den bedste måde. Der var generelt også en del utilfredshed med den tidligere opgørelse, idet den blev opfattet som værende for firkantet. Derfor mente vi i ledelsesgruppen, at det var på tide at få lavet opgørelsesmetoden om.”
De nye principper indeholder en målsætning om, at en VIP i gennemsnit bruger 50 % af arbejdstiden (dvs. 18,5 timer om ugen eller 840 timer om året for fuldtidsansatte) på undervisningsrelaterede opgaver, herunder studieadministration, administration af egne kurser, studieledelse og medlemskab af undervisningsudvalg/studienævn m.m. I forlængelse heraf lægges der op til, at VIP har undervisningsrelaterede opgaver inden for et spænd på 20–80 % af deres samlede arbejdstid (uanset finansiering af deres løn). En VIP skal således på ethvert tidspunkt bruge mindst 20 % tid til forskning og mindst 20 % tid til undervisning. Ifølge dekanen bør en fordeling på 50/50 dog altid være målet på institutterne:
”Selvom de nye principper lægger op til, at VIP, efter aftale med institutleder, kan undervise inden for et spænd på 20-80 % af deres samlede arbejdstid, vil jeg altid mene, at 50 % tid til undervisning og 50 % tid til forskning er idealet. Hvis institutlederne vurderer, at en VIP pga. særlige omstændigheder har brug for en aftale om at undervise mere eller mindre, kan det komme på tale. Dog kun for en periode på max. to år ad gangen”, fastslår Martin Zachariasen.
I de nye principper fremgår desuden, at institutterne fremover selv skal fastlægge deres egner normer og opgørelser af de undervisningsrelaterede opgaver, hvilket er nyt i forhold til tidligere. Studienævnsformand Poul Nielsen er enig i de nye principper, men udtrykker bekymring for, hvordan institutternes udmøntning kommer til at se ud:
”Jeg finder det positivt, at der nu åbnes op for alternative karriereveje på NAT, og at en VIP, der selv ønsker at lægge særlig vægt på f.eks. undervisningsudvikling, kan tillades at gøre det for en begrænset periode. Dog er det vigtigt, at der følger noget støtte med, da vedkommende kan få svært ved samtidigt at hente eksterne midler til sin forskning. Som formand for studienævnet synes jeg dog også, det er vigtigt, at institutterne har en vis ensartethed i deres opgørelse af undervisningsrelaterede opgaver, da det ellers kan vanskeliggøre vores tværgående samarbejde på fakultetet. Jeg hilser derfor de nye principper velkomne men er samtidig spændt på at se, hvordan udmøntningen bliver i praksis.”
Institutleder Frants Roager Lauritsen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er glad for de nye principper:
”Det er en stor fordel, at vi nu får mulighed for at opgøre de reelle undervisningsrelaterede opgaver – og ikke kun konfrontationstimer som tidligere. Det vil i højere grad afspejle de mangeartede opgaver, som uddannelse på NAT indebærer, og vil dermed synliggøre det store arbejde, som vores undervisere hver dag lægger både i og uden for undervisningslokalerne. Jeg ser frem til at skulle udmønte principperne på FKF, men er klar over, at det kan blive en udfordring at få udarbejdet en overordnet model uden for mange detaljer.”
Principperne blev godkendt 10. januar 2017.