Moderne husmandskone

Af Trine Søndergaard, trinesh@sdu.dk

Da Sara Egemose skulle vælge uddannelse, overvejede hun at blive landmand, historiker eller biolog. Valget mellem de tre meget forskellige erhverv, var dog ikke så vanskeligt at træffe for den jordbundne langelænder. For landmandslivet kan realiseres med et hobbybrug og interessen for historie kan ligeledes dyrkes i fritiden. Derfor valgte Sara Egemose at læse Biologi på SDU, og den pragmatiske tilgang til verden, har hun bevaret gennem karrieren, der indtil videre har resulteret i en ph.d. og en stilling som adjunkt hos Biologisk Institut. Fritidslandbruget på Vestsjælland driver hun sammen med sin mand, og det tæller i dag 25 kødkvæg, foruden heste, grise, får, høns og duer, hund og kat. Og så er hun med egne ord, én som både kan køre en traktor, drikke sort kaffe ved et køkkenbord og slå en sludder af med gud og hvermand.

”Jeg er en moderne husmandskone”, siger 37-årige Sara Egemose, der også er mor til en 2-årig dreng – og med eneret for Dekanens nyhedsbrev afslører hun, at en lille ny er på vej til september. Hun er så venlig at levere opskriften på, hvordan man får et liv som småbarnsmor, akademiker og landmand til at gå op: Ganske enkelt ved at skære det fra, som ikke er så vigtigt, f.eks. cafebesøg og biografture.

Alt hvad Sara Egemose beskæftiger sig med har en anvendelsesorienteret vinkel. Sådan har det været siden hun skrev speciale i samarbejde med den daværende Nordborg Kommune. Specialet handlede om afstrømmende fosfor fra byens regnvand og markernes drænvand og betydningen for den forestående restaurering af Nordborg Sø, hvor Sara Egemoses undersøgelser blev brugt som beslutningsgrundlag. Faktisk ventede kommunen med at beslutte de endelige tiltag, til specialet havde fået en konklusion, og netop det virkelighedsnære aspekt er hendes inspiration og drivkraft:

”Alt hvad jeg gør finder sted i samarbejde med virksomheder og organisationer. Tidligere var der måske ikke så meget prestige i at være en anvendelsesorienteret forsker, men i dag bliver der faktisk også ført midler i den retning,” siger Sara Egemose.

Specialet førte til en stilling i Center for Sørestaurering, og det ledte til en ph.d.-stilling, som blev afløst af ansættelsen hos Biologisk Institut på SDU. Interessen for at række ud til omverdenen smitter af på Sara Egemoses studerende, som også kan se værdien af samarbejdsprojekter. Indtil videre har Sara Egemose vejledt mere end 25 specialestuderende, og flere efterspørger kontakter til virksomheder:

”Det er givende for begge parter. Virksomhederne får tilført ny viden, og den studerende kommer i berøring med virkelige problemstillinger og får et netværk,” siger Sara Egemose, som lige nu er vejleder på specialer og projekter i samarbejde med Rambøll, Odense Kommune, Sønderborg Forsyning, Sønderborg Kommune, Vejle Kommune og en ErhvervsPhD i samarbejde med Arwos Forsyning.

Det tætte samarbejde med virksomheder gennem mange år er blevet til erfaringer, som Sara Egemose trækker på i forbindelse med Innovationsprojektet, som er et obligatorisk kursus for alle studerende på NAT. Kurset er her i marts måned igangsat for fjerde år i træk, og Sara Egemose har været med siden det første år og har lagt mange kræfter i udviklingen af kurset. På Biologi er Innovationsprojektet integreret i undervisningen, hvor der er en direkte sammenhæng til kurset Bæredygtig fremtid, som Sara Egemose er ansvarlig for:

”Formålet med innovationsprojektet er at inspirere de studerende og forberede dem på en ny og anderledes tankegang, som lægger en kreativ dimension til deres faglighed,” forklarer Sara Egemose og uddyber:

”Vi træner de studerende i at samarbejde og i at analysere og afdække en virksomheds behov. Alle virksomheder har brug for nye ideer, ny viden og nye vinkler på eksisterende viden. Uanset hvilket job de studerende skal varetage efter deres studie, skal de kunne tænke innovativt. Og jo bedre de er til det, jo mere efterspurgte vil de være hos virksomheder og organisationer,” mener Sara Egemose.

Innovationsprojektet er imidlertid ikke altid de studerendes yndlingsfag. Det har Sara Egemose en forklaring på: ”Jeg har indimellem studerende som ikke oplever det anvendelige i Innovationsprojektet. De har vanskeligt ved at se sammenhængen mellem den faglighed, de er i gang med at opbygge, og kravet om at kunne ideudvikle,” fortæller Sara Egemose og understreger, at ofte ender det med, at de studerende kan se formålet i slutningen af semestret. Det tyder evalueringerne på biologi i hvert fald på. Hun har også flere elever, som bliver så optagede af deres projekt, at de lægger en masse ekstra tid i det og tester deres ideer. Et eksempel er en gruppe studerende, som i samarbejde med virksomheden Arwos undersøgte, hvorvidt squashplanter kunne gro i tekstilaffald. Det projekt blev Sara Egemose så optaget af, at hun selv var med til at makulere tekstil i SDU’s papirmakulator:

”Der kom spændende resultater ud af planteforsøget – og makulatoren overlevede,” smiler Sara Egemose.

Hun ser endnu en positiv effekt ved Innovationsprojektet, nemlig at det tvinger de studerende til at blive mere målrettede i deres studie: ”Mange af de studerende har ikke et klart svar på, hvorfor de læser Biologi eller hvad de skal anvende faget til efterfølgende. Innovationsprojektet tvinger dem til at overveje deres interesser og kompetencer, og det gør dem afklarede på et tidligt tidspunkt i deres studieforløb,” forklarer Sara Egemose. 

Undervisningsmaterialet til Innovationsprojektet er Sara Egemose også med til at udvikle, og lige nu står der filmoptagelser i kalenderen:

”Tidligere holdt vi en række mundtlige oplæg, men de studerende er glade for at se inspirationsfilm,” siger Sara Egemose, som også interesserer sig for alternative undervisningsformer - og den moderne husmandskone føjer endnu en kompetence til sit cv.