Nyt 3-årigt projekt sætter fokus på NAT-studerendes frafald og gennemførelse
Frafaldet på landets videregående uddannelser er højt. Fem år efter studiestart sidder 32 % af de studerende ikke og læser korrektur på specialet, men har for længst vinket farvel til det, der engang var deres drømmestudie.
Af Trine Søndergaard, trinesh@sdu.dk
Frafald er også et problem på de naturvidenskabelige uddannelser på SDU, og det er langt fra et nyt fænomen. Det er heller ikke nyt, at man forsøger at gøre noget ved det. I 2012 indførte NAT en ny organisering af første studieår og med kurset FF500 kom studieteknik, gruppedynamik og strukturering af studielivet på skemaet. Det har haft flere positive effekter, men det har ikke hjulpet mærkbart på frafaldet. I studieåret 2015/16 havde NAT et frafald på 16 % på første studieår. En tilsvarende andel forlader studiet på andet og tredje studieår.
Flere forskere har beskæftiget sig med frafald, men de fleste undersøgelser ser på årsagerne efter at den studerende er faldet fra. Et nyt 3-årigt projekt på NAT vil i stedet undersøge frafaldet, før det sker. Projektet, som har fået navnet STAY, bliver varetaget af studievejleder Camilla Gundlach Kromann samt Nadia Rahbek Dyrberg Kristensen, der netop har erhvervet en ph.d. på baggrund af undersøgelser af studerendes motivation for at studere naturvidenskab. Det er fakultetets ledelsesgruppe, der har afsat ressourcer til projektet.
STAY-projektet er nu i sin indledende fase, som består af interviews med studerende, undervisere og andre relevante personer. En af underviserne er lektor og ph.d. Rolf Fagerberg fra Institut for Matematik og Datalogi. Siden sin ansættelse i 2004 har han haft frafalds-problematikken på datalogistudiet som et af sine fokuspunkter:
”Det er virkelig vanskeligt at få de studerende til at sætte præcise ord på de mange personlige og ofte ubevidste overvejelser, der finder sted, såsom ’hører jeg til her?’ og ’hvad skal jeg arbejde med efterfølgende?’ og alle de andre tanker, følelser og forestillinger, som er naturlige i den fase af livet,” siger Rolf Fagerberg.
”Men disse overvejelser og følelser er efter min overbevisning centrale faktorer for de studerendes frafald og gennemførelsestider. Vi lægger af samme grund her på IMADA meget vægt på, at de nye studerende føler sig velkomne, og at de så hurtigt som muligt oplever at høre til. Derfor har vi arbejdet meget med studiemiljøet. For eksempel skal der være kort vej mellem underviser og den enkelte studerende. Der skal være gode arbejdsfaciliteter for studerende på instituttet, og fagrådet skal understøttes. Vi finpudser desuden hele tiden studieprogrammet og forsøger at fjerne eventuelle sten, som kan bremse de studerende,” siger Rolf Fagerberg, som er begejstret for STAY-projektet:
”Jeg glæder mig meget over, at vi på NAT prioriterer et projekt som STAY. Kvalitative, interview-baserede undersøgelser er noget, jeg selv har haft lyst til at tage fat på i mange år, men de er meget ressourcekrævende. Jeg forventer, at den viden, der kommer ud af projektet, vil være værdifuld for alle de naturvidenskabelige uddannelser, også set på nationalt plan”, slutter Rolf Fagerberg.
STAY-projektet løber fra januar 2017 til oktober 2019. Undervejs i projektet bliver der bl.a. gennemført undersøgelser af, hvorfor naturvidenskabelige studerende vælger at blive eller forlade deres studie, ligesom konkrete tiltag vil blive formuleret, igangsat og evalueret.
Foto: Emil Ryge