Den samme på job som derhjemme

Af Tina Larsen, tila@sdu.dk

Suba er 33 år, og privat bor hun i Odense med kæresten Glen, som hun også venter sit første barn sammen med til november. I fritiden læser hun gerne en god krimi, når hun skal slappe af, og ellers træner hun i SDU Fitness to gange om ugen. Subas vej til NAT-FAK-SEK gik via en uddannelse i SPRØK (sprog, økonomi og kommunikation) på SDU i Kolding og siden hen en deltidskontoruddannelse på Teknologisk Institut i Kolding. Suba er opvokset i Fredericia, hvor hun også gik på gymnasiet, indtil hun i 2004 flyttede til Aarhus for at tage en 1-årig HHX.

Med barn på vej tegner fremtiden lys for Suba, kvinden med de tamilske rødder, som kom til Danmark, da hun var to år med sin far, mor, to søstre og bror:

”Jeg kom til Danmark, da jeg var blot to år, fordi vi måtte flygte fra krigen på Sri Lanka. Det var nogle barske år, og mine første minder i Danmark er da også fra Sandholmlejren. At jeg kom hertil så tidligt har betydet, at jeg på mange måder føler mig mere dansk end tamilsk. Jeg går ikke særlig meget op i tamilske ritualer og traditioner, men til gengæld elsker jeg virkelig stærk mad, og det er nok min tamilske baggrund, som gør det. Hvis det står til mig, skal der helst chilipulver i rigelige mængder i selv en helt almindelig lasagne eller spaghetti bolognese. Min kæreste Glen har lige skullet vænne sig lidt til de nye smagsoplevelser, men det går heldigvis meget bedre nu,” fortæller Suba med et stort smil.

Suba er familiemenneske med stort F. Hun er i nærmest daglig kontakt med sine søskende, og indtil hendes mor desværre døde af kræft i 2004, var hun også utrolig tæt knyttet til hende. Fra tragedien opstod dog et nyt forhold til nogle mennesker, som Suba kalder sine ”bonusforældre”: Et ældre tamilsk par, som også oplevede en stor sorg på samme tidspunkt, da deres datter fik leukæmi, men heldigvis overlevede. De oplevelser knyttede familierne sammen i en sådan grad, at Suba i dag betragter dem som sine bonusforældre:

”Årene omkring den tid, hvor jeg mistede min mor, var virkelig svære, men ud af alt det hårde voksede et nyt og stærkt forhold op til min bonusmor og far. De støttede mig og mine søskende gennem tabet af vores mor, og det vil jeg altid være dem taknemmelig for. Det er nok meget tamilsk, at man på den måde åbner sit hjerte for helt fremmede, og knytter dem til sig som familie – også selvom de rent faktisk ikke er det. I dag taler jeg gerne mindst en gang om ugen med min bonusmor, og jeg ved, at det gør min bror og ene søster også”, siger Suba meget åbenhjertet.

Nu er Suba så blevet en del af en dansk familie via kæresten Glen, og skal også starte sin egen familie. Hvilke tanker gør hun sig mon om det?

”Glen er del af en lille sammentømret dansk familie med far, mor og to børn, og de har taget meget godt i mod mig. Jeg føler mig godt tilpas i den lidt mindre kernefamilie, og jeg glæder mig i den grad til, at Glen og jeg skal starte vores egen familie. Glen siger ofte, at jeg har et stort hjerte, og at jeg ofte sætter andre før mig selv. Derfor er det vigtigt, at jeg nogle gange også husker at give ”Suba” omsorg. Især nu her, hvor der snart kommer en lille ny til verden, er det ekstra vigtigt for mig at huske på,” siger Suba, og hun afslutter dermed et hyggeligt og åbenhjertigt interview.

Suba arbejder i Fakultetssekretariatet som ph.d.-sekretær og eksamensansvarlig for stedprøver på fakultetsniveau. Det betyder, at hun på ph.d.-området er involveret i alle ph.d.-forløb på NAT, fra indskrivning til afslutning af ph.d.-projektet. Hun sørger for, at de ph.d.-studerende opfylder de krav, der stilles til dem, og hun giver råd og vejledning undervejs. Hun er desuden involveret i nye tiltag på ph.d.-området, hvor hun f.eks. har været med til at arrangere en karrieredag for ph.d.-studerende i november 2016. Som eksamensansvarlig for stedprøver tager hun sig af alt det praktiske omkring afholdelse af digitale eksamener, og hun kontrollerer også, om der skulle ske eksamenssnyd.

Foto: Tina Larsen/SDU