I nærkontakt med krybdyr

Af Tina Larsen, tila@sdu.dk 

Hele fortællingen starter i Oss, en by i Holland, hvor Coen voksede op. Ifølge Coens forældre begyndte Coen’s interesse for biologi allerede, da han var 6 år gammel.

- Jeg har altid syntes, at det var sjovt at stikke næsen ned i naturen omkring mig. Jeg tog ofte på fisketure i nærområdet, og da jeg var i syv-årsalderen, fik jeg mine første fisk derhjemme. Da jeg var 12, år fik jeg arbejde i en dyrehandel i Holland, og det job havde jeg i ti år. Faktisk deltog jeg som 13-årig i en national konkurrence om at genkende fisk – og min kammerat og jeg vandt! Vi kunne simpelthen huske navnene på mange flere fisk end nr. 2 i konkurrencen, beretter Coen med et kæmpesmil.

Coen flyttede til Wageningen i Holland i 1994, da han startede med at læse, og her tilbragte han ti år, indtil han i 2004 færdiggjorde sin ph.d. om fysiologien bag fuglesang. Efter sin ph.d. tog han til Salt Lake City i USA som postdoc, inden han i 2008 fik et Carlsberg postdoc-stipendium, som førte ham til Biologisk Institut her på NAT, hvor han i 2010 blev ansat som adjunkt og siden hen som lektor i 2014. I dag er han leder for Lydgruppen, som især beskæftiger sig med neurovidenskab, biomekanik og akustisk kommunikation.

Coens fascination af dyr voksede sig større og større med alderen – og imens han skrev sin ph.d., havde han 200 slanger, 7-8 arter af firben og ja, I gættede rigtigt, en krokodille i sin lejlighed!

Kaos i Amazonas

- Jeg har altid været utrolig fascineret af krybdyr, og jeg har rejst meget i blandt andet Sydamerika og Nordafrika, hvor jeg har studeret slanger og andre krybdyr. I 2000 tog jeg til Amazonas i 3-4 uger alene, fordi jeg gerne ville vide mere om kaimaner, små alligatorer. Det skulle vise sig at blive en tur, som jeg sent vil glemme. En aften tog jeg med en guide ud i kano for at søge efter kaimaner, men vandet i floden var steget 6 meter i løbet af natten, så trætoppene var nu på højde med båden – og det samme var slangerne og andet kravl! Jeg ser en kaiman, hopper i vandet efter den, men den slipper væk og svømmer i stedet ret tæt på mit ben. Jeg skynder mig tilbage til kanoen, men i tumulten får guiden roet os ind i en trætop, hvor der viser sig at være et kæmpe 40-meters edderkoppespind med, hvad jeg tænker, må være omkring 300.000 edderkopper. Samtidig sker der pludselig det, at et par floddelfiner i mørket forsøger at vælte kanoen. Vi kommer retur til lejren, får en øl og er glade for, at vi kan se solen stå op næste morgen. Det var nok en af de vildeste oplevelser, jeg har haft, slutter Coen denne historie, som tydeligvis gjorde stort indtryk på ham.

På trods af de mange vilde oplevelser er Coen aldrig blevet bidt eller på anden måde kommet til skade på sine ture. Han har stor respekt for de giftige krybdyr, og med årene er han nok også blevet lidt mere fornuftig, om end det er tydeligt, at han stadig sætter pris på nærkontakten:

- Så sent som i sidste uge var jeg på feltstationen i Svanninge, og her lykkedes det os at finde to hugorme i området. Jeg elsker at fotografere krybdyr, og i dag er det min måde at komme tæt på dem, nu hvor jeg ikke længere har huset fuld af reptiler. Jeg håber dog, at jeg kan finde lidt plads i vores nye hus til et par krybdyr, siger Coen med forventning i stemmen.

Sammen med Gitte

Sidste år flyttede Coen ind i et hus uden fra Odense med sin kone, Gitte, og deres to børn, Eva-Milou på tre år og Rosaline på et år, og hans oplevelse af at være i Danmark er på samme tid positiv, men på nogle måder også udfordrende, når man kommer fra det farverige Holland:

- Jeg er utrolig glad for mit arbejde på Biologisk Institut og i særdeleshed for mine kolleger, som kommer fra alle hjørner af verden. Min opfattelse er, at danskerne på overfladen er meget ens, og det har jeg brugt noget tid på at vænne mig til. I Holland er folk meget mere forskellige – og det er helt i orden at være farverig, livlig og måske endda lidt sær. I Danmark betyder Janteloven, at folk er bange for at stikke ud, hvilket igen gør, at der ikke er plads til særheden. Og særheden kan jeg af og til godt savne lidt, når jeg bevæger mig rundt i DK, siger Coen, og dermed slutter et interview med en på mange måder underholdende, lidt sær, men også ret eftertænksom person.

 Tak til Coen!

Topbillede: privatfoto