Ny institutleder på BMB med sønderjyske aner

Som Jakob Møller-Jensen selv siger det, var han ”slet ikke i tvivl om, at [han] ville takke ja”, da dekan Martin Zachariasen en dag i slutningen af august spurgte, om det kunne være noget for ham. Alligevel havde han slet ikke forestillet sig, at det skulle være ham, som skulle udpeges som ny leder af Insitut for Biokemi og Molekylær Biologi, men han er utrolig glad for muligheden:

”Jeg er så taknemmelig for den måde, som alle omkring mig har taget nyheden på. Både mine VIP-kolleger, TAP’erne og mine nye ledelseskolleger har mødt mig med en blanding af opbakning og opmuntring, hvilket jeg er utrolig glad for. Jeg ser meget frem til samarbejdet med alle, og glæder mig til alle de nye og spændende opgaver, som min nye stilling indebærer,” siger Jakob med begejstring i stemmen.

Jakob er et rigtigt ”produkt” af SDU. Han startede i 1993 på det naturvidenskabelige fællesår og havde hele tiden troet, at han skulle læse kemi. Tidligt blev han dog fascineret af molekylærbiologien, som han stadig arbejder med i dag. Han tog også sin ph.d. på SDU, inden han tog til Cambridge som postdoc fra 2003-2006. En kæreste i Odense fik dog trukket ham tilbage, og da han modtog et Steno-stipendium i 2007, gav det ham muligheden for at vende tilbage til SDU og BMB, først som postdoc og sidenhen som adjunkt. Her han så været siden.

Karrieren defineret af undervisning og uddannelse

Allerede fra starten af sin karriere på BMB blev det tydeligt for Jakob, at undervisning var noget af det, som skulle definere hans karriereforløb, og når man taler med Jakob, er man da heller ikke i tvivl om, at undervisning ligger hans hjerte nært:

”Jeg har altid haft et speciel forhold til det at undervise. At se de nye studerende den 1. september, hvor de er så sprængfyldte af forventninger og videbegær, er fantastisk. De udstråler en energi, som giver utrolig meget tilbage til os som undervisere. Som underviser forsøger jeg altid at lade det skinne igennem, at det, som jeg taler om, er noget af det mest spændende i verden. Jeg husker i hvert fald, at sådan blev jeg selv som studerende inspireret til forelæsningerne, og det vil jeg gerne gøre for mine studerende også. Jeg håber da også, at jeg på trods af min nye rolle kan fortsætte med undervisning fremover,” fortæller Jakob.

Jakob har i  6-7 år været engageret i undervisningsudvalget på BMB, og derigennem har han også i en årrække siddet i Det Naturvidenskabelige Studienævn, så han har allerede haft rig mulighed for at sætte sit præg på BMB’s uddannelser og undervisning.

De første tanker om rollen som ny institutleder

Jakob er i fuld gang med at finde ud af, hvad opgaven som institutleder indebærer, og han har da også brugt det meste af september måned på at suge viden til sig:

”Den sidste måneds tid har været rigtig spændende. Jeg har fået lov til at træde ind i maskinrummet, både på BMB med indkøb, økonomi mv. og i fakultetets ledelsesgruppe, som jeg jo også skal være en del af. Jeg lytter meget til, hvordan de øvrige ledere griber opgaven an, og jeg er optaget af, hvor forskelligt det rent faktisk kan gøres. Jeg har brug for at finde mere ind til min egen ledelsesstil, og der lader jeg mig gerne inspirere af andre,” konstaterer Jakob.

BMB står lige nu i en spændende tid med blandt andet et nyt Grundforskningscenter på vej, og det er Jakob meget stolt over at skulle være med til:

”Susanne Mandrups nye center er noget, som vil give hele instituttet et løft, og det ser jeg meget frem til at være en del af på en anden måde, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Det vil få en rigtig stor betydning for hele instituttet, både med hensyn til konkret infrastruktur, men jeg tror også, at det vil bidrage til vores selvfølelse og give os sådan lidt en følelse af at være rykket op i en anden liga. Det bliver fedt,” siger Jakob med stor optimisme.

Jakob går ind sin nye rolle på den jyske, lidt ydmyge facon, og han forholder sig realistisk til, at han kun er ansat i seks måneder:

”Jeg er meget bevidst om, at jeg er konstitueret som institutleder i seks måneder, og at jeg derfor ikke skal komme ind og lave om på det hele. Jeg kan være med til at så nogle frø og måske starte nogle processer, men hvis der skal tages store beslutninger på instituttet, må det være den leder, som kommer efter de seks måneder, der skal have lov til at tage det ansvar. Et godt råd, som jeg har fået fra en af mine nye lederkolleger, er, at en institutleders fornemste opgave er at holde motivationen oppe. Vi har så mange dygtige, ambitiøse og individuelt drevne medarbejdere, og der ser jeg en institutleders rolle mere som en facilitator, så de dygtige folk får de bedste betingelser for at udfolde deres evner. Derudover ser jeg meget frem til det samarbejde på tværs, som en sådan rolle også kræver,” forklarer Jakob. 

Hvis Jakob selv skal beskrive den slags institutleder, som han gerne vil være, siger han sådan:

”Det er vigtigt at kunne lede både opad og nedad. De beslutninger, der træffes for BMB, skal i min optik altid være så kvalificerede som muligt, og i det er inddragelse af medarbejderne et afgørende element. Jeg har også et ønske om at tage kollegernes mandat med opad i fakultetets ledelsesgruppe, så det får en anden funktion end blot information”.

Oprindeligt fra Sønderjylland

Jakob kommer oprindeligt fra Vojens, en lille by i Sønderjylland, hvor han efter eget udsagn havde en virkelig tryg opvækst. Han lavede rigtig meget forskellig idræt i sine barndomsår, og indtil han var 15 år, brugte han faktisk også meget tid på at spille trækharmonika:

”Jeg savner faktisk at spille et instrument. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke har tid til det som voksen, men jeg må nok også erkende, at når man er 15 år, føles det bare ikke særlig cool at spille trækharmonika. Derfor valgte jeg at lægge det på hylden og købte i stedet et stereoanlæg,” fortæller Jakob grinende.

Som voksen har han spillet meget badminton, men det måtte han stoppe med for et års tid siden, da det ikke rigtigt kunne gå op med familielivet. Nu spiller han så i stedet hockey en gang om ugen og tager en løbetur i weekenden, da det er lidt nemmere at passe ind.

Jakob har to børn, Laurits på 10 år og Frida på 6 år, sammen med sin kone Elin, som er børne- og ungelæge i Odense Kommune.

Vild med byggeprojekter

Jakob og Elin købte for et års tid siden et hus fra 1934, og det bruger han en del tid på:

”Jeg er ikke nødvendigvis den store handyman, men jeg er meget fascineret af gammelt byggeri, og jeg synes, det er sjovt at have projekter, som jeg kan være med til at sætte mit præg på. Jeg kan godt lide ting, der er lineære, og det synes jeg, at sådan et husprojekt er. Du kan se, hvor langt du nået, og det er så forskelligt fra virkeligheden på universitetet, hvor kompleksiteten er høj, og hvor du ikke altid ved, hvor ting ender eller bærer hen. Den kontrast, der ligger i det, synes jeg godt om. Så snart jeg tager malerbukserne på, ved jeg, at nu er jeg hjemme,” slutter Jakob.

Et hyggeligt og rart interview er nu veloverstået, og Jakob formår med sin afdæmpede men meget humoristiske facon at tegne et billede af sig selv som et menneske, der er meget normalt - måske for normal, som han selv siger - men som også er utrolig vellidt blandt sine kolleger. Tak til Jakob!