Kend din kollega
Kend din kollega: Torben Knudsen
Mød Torben Knudsen, Klinisk professor, koordinerende forskningsleder og vicestudieleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning og Esbjerg & Grindsted Sygehus
Kan du forklare, hvad du arbejder med?
Jeg er overlæge og klinisk professor i medicinsk gastroenterologi på Esbjerg Sygehus. Det vil sige mave-tarm og organer som lever og galdeveje.
Jeg har siden 2009 været koordinerende forskningsleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning i Esbjerg og er netop udnævnt til vicestudieleder for medicinuddannelsen med særligt fokus på uddannelsen i Esbjerg. Jeg har været en af drivkræfterne bag etableringen af den nuværende regionale lægeuddannelse i Esbjerg.
Hvor længe har du været ansat på SDU?
Jeg var efter min kandidateksamen i perioden 1988-1991 ansat på det daværende farmakologiske institut, som det der dengang hed kandidatstipendiat. Her lavede jeg det arbejde, som dannede grundlag for min ph.d. og min senere disputats.
Siden 2009 har jeg været ansat på IRS som koordinerende forskningsleder
Hvad er det allerbedste ved lige præcis dit arbejde?
Jeg elsker at være i krydsfeltet imellem klinisk arbejde og forskning.
Desuden ser jeg det som en stor og spændende opgave at klæde vores studerende godt på til deres virke som læge og hjælpe de unge færdiguddannede læger godt i gang med deres karriereforløb
Fortæl om en arbejdsopgave, du har løst, som du er lidt ekstra stolt af.
Jeg kan ikke vælge imellem opgaven med at opbygge mit speciale i Esbjerg og tilrettelæggelsen af lægeuddannelsen i Esbjerg. Det har været to milepæle i min karriere
Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund – hvordan er du endt i dette job?
Jeg har siden jeg var stor dreng vidst, at jeg ville være læge, så jeg har fulgt den helt traditionelle vej fra gymnasiet til universitetets medicinstudie.
Hvilke andre karriereveje har du ellers overvejet?
Jeg overvejede kortvarigt statskundskab, da jeg gik på gymnasiet, men så trak drengedrømmen alligevel mere i mig.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg forsøger på bedste vis at pleje mine interesser for skak, fodbold og historie.
Derudover har jeg en dejlig familie, som fortjener min opmærksomhed
Har du set/læst/lyttet til noget godt for nylig, som du vil anbefale?
Jeg har for nyligt genlæst Fiskerne af Hans Kirk. Absolut anbefalelsesværdig
Hvad er dit yndlingsudflugtsmål?
Odense stadion.
Har du et særligt talent, som andre måske ikke kender til?
Jeg er faktisk en habil kok.
Elsker specielt om sommeren at agere grillmester og i vinterhalvåret at lave simreretter.
Har du en spændende/anderledes interesse, vi må høre lidt om?
Det er måske mere nørdet end anderledes. Jeg har en nærmest sygelig interesse for alt, der har med 2. verdenskrig at gøre.
Mine bedsteforældre havde oplevet besættelsen i Odense og fortalte i min barndom meget og levende om det. Desuden havde jeg en meget inspirerende historielærer i skolen. Interessen stammer derfra
Hvem vil du gerne lære at kende?
Vi sætter fokus på medarbejderne på SUND med en række faste spørgsmål. Formålet er at lære hinanden bedre at kende, på tværs af titler, institutter og arbejdsopgaver.
Har du forslag til en kollega på SUND, som alle skal lære bedre at kende - eller er der en, du selv ønsker at vide mere om, så skriv til os i SUND Kommunikation.
Skriv til os på: sund-input@health.sdu.dk