Åben Forskerdag 2026
Tilmeldingen er åben: Kom til Åben Forskerdag 2026
Kom til Åben Forskerdag 2026. Her får du et indblik i de nyeste tendenser indenfor sundhedsforskningen – og mulighed for at se ph.d.-studerende dyste i formidling af vanskeligt stof i årets Ph.d.-Cup.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Region Syddanmark inviterer til Åben Forskerdag den 10. november 2026 kl. 8.30–15.30 på Comwell Middelfart.
Hvad er Åben Forskerdag?
Åben Forskerdag er et fælles arrangement mellem SDU og Region Syddanmark. Her kan du enten præsentere din egen forskning eller lade dig inspirere af andres. Dagen giver dig også et overblik over nye tendenser inden for sundhedsforskning – både i Danmark og internationalt.
Arrangementet henvender sig til alle forskere, uanset erfaring. Både den unge ph.d.-studerende og den garvede professor er velkommen.
Dagen byder blandt andet på:
En keynote lecture
Anton Pottegård, professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU. “To AI or to AI – that’s not a question”
Den traditionsrige Ph.d.-Cup
Ph.d.-studerende konkurrerer i at formidle deres forskning på en forståelig og engagerende måde. Vinderen kåres af både et fagkyndigt dommerpanel og publikum i salen - og modtager en præmie på 10.000 kroner.
Det er institutlederne, som indstiller deltagere til Ph.d.-Cuppen.
Abstract sessions
Forskere præsenterer deres resultater i mindre grupper under ledelse af en formand. Sessionerne sammensættes ud fra indsendte abstracts. Hver præsentation varer 10 minutter og foregår som mundtlige oplæg.
Tilmeld dig med abstract:
Tilmeldingsfrist: 7. oktober 2026
Tilmeld dig med abstract her
Tilmeld dig uden abstract:
Tilmeldingsfrist: 27. oktober 2026
Tilmeld dig uden abstract her
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til Åben Forskerdag 2026 er du velkommen til at kontakte os.
Program for dagen
| Tid | Program |
|---|---|
| 08.00–08.30 | Ankomst og morgenmad |
| 08.30–08.45 |
Velkomst og introduktion til dagen v/ dekan Jakob Grauslund, SDU SUND |
| 08.45–09.00 | Forskerstøttestandene præsenterer sig |
| 09.05–10.25 |
1. runde abstract sessions Præsentation og diskussion af forskningsprojekter i temarum |
| 10.30–12.30 |
Årets Ph.d.-Cup v/ kommunikationsrådgiver Bent Nørgaard 7-9 Ph.d.-studerende dyster om en præmie på 10.000 kr. Præmien gives for den bedste forskningsformidling af deres ph.d.-projekt. Dommere og publikum finder i fællesskab vinderen. |
| 12.30–13.15 | Frokost |
| 13.15–13.30 | Besøg Forskerstøttestandene |
| 13.30–14.15 |
Keynote lecture: “To AI or to AI – that’s not a question” v/ professor Anton Pottegård, Syddansk Universitet |
| 14.20–15.25 |
2. runde abstract sessions Præsentation og diskussion af forskningsprojekter i temarum |
| 15.25–15.30 |
Tak for i dag v/ koncerndirektør Kurt Espersen, Region Syddanmark |