Husk rettigheder til de billeder, du bruger: Sådan undgår du at få en bøde
De fleste af os bruger af og til billeder i vores dagligdag. Måske laver du PowerPoints, rapporter, hjemmeside, invitationer eller lignende, men har du styr på reglerne, når du bruger billeder i dit materiale? På SDU og SUND oplever vi desværre et stigende antal sager, hvor ophavsretten på billeder bliver brudt SDU's hjemmesider.
Når du bruger billeder, så er det vigtigt, du er opmærksom på, om du har rettighederne til at bruge billedet. Det betyder altså, at du ikke må tage billeder fra fx en Google-søgning og dele uden at spørge ejeren af billedet om lov først. Selvom du blot kommer til at bruge et billede uden tilladelse ved et uheld, vil det også kunne resultere i en bøde.
Hvis du opdager eller bliver gjort opmærksom på, at du har brugt et billede uberettiget, som ligger offentligt tilgængeligt, bør du hurtigt fjerne billedet.
Du bryder ophavsretten, når:
- Du deler billeder fra nettet - uden tilladelse først.
- Du deler billeder og skriver kilde på - uden tilladelse/aftale først.
I stedet kan du:
- Bruge SDU’s billeddatabaser.
- Finde billeder på gratisportaler (se oversigt på SDUnet).
- Spørge ejeren af billedet, inden du bruger det – gerne på skrift.