Mød vores forskere
Mød vores forskere: Maria Peleli-Pedersen
Maria er adjunkt på Institut for Molekylær Medicin. Med en bevilling på 10 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden i ryggen er hun i gang med et forskningsprojekt om fedtlever og et bestemt molekyle, som ser ud til at spille en central rolle i udviklingen af sygdommen.
Hvorfor blev du forsker?
Jeg blev forsker på grund af min store kærlighed til videnskabelige emner som biologi og kemi. Siden jeg var en lille pige, har jeg fundet mikrokosmos meget fascinerende, og jeg ønskede at gøre mit bedste for at bidrage til forståelsen af denne lille/usynlige verden omkring os.
Hvad overvejede du ellers at blive?
Jeg overvejede meget at blive læge, sygeplejerske eller lærer for psykisk handicappede børn, fordi jeg også havde en meget stærk stræben efter at hjælpe mennesker i nød. Jeg besluttede ikke at gøre det og følge forskningens vej, fordi jeg tænkte, at mine færdigheder var mere egnede til dette. Som forsker kan jeg stadig hjælpe mennesker i nød og samtidig 'tilfredsstille' min store indre nysgerrighed efter at forstå denne verden.
Hvad er du mest optaget af for tiden?
Jeg arbejder på at etablere min egen forskergruppe, hvor vi vil undersøge, hvilken rolle et lille molekyle produceret i kroppen, kaldet vettesulfid (hydrogen sulfide, H2S) har i ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), en sygdom, der vil påvirke 1 ud af 4 af os på et tidspunkt i vores liv. Det er meget afgørende at blive klogere på, for vi mangler effektive behandlinger, og hvis man får en fedtlever kan det føre til mere alvorlige komplikationer, som er meget vanskelige at behandle, nemlig leverkirrose og leverkræft. Jeg er heldig at være fuldt finansieret af Novo Nordisk Fonden, og jeg vil gerne udtrykke min store tak til dem for deres store støtte.
Samtidig arbejder jeg på at færdiggøre og publicere to artikler fra mit tidligere postdoktorale forskningsarbejde på SDU i samarbejde med Uppsalas universitet i Sverige. Der viser vi, at hæmning af produktionen af vettesulfid kan svække dannelsen af glioblastom (den mest alvorlige og mest dødelige type hjernetumor) og påvirke, hvordan små arterier i hjernen trækker sig sammen.
Hvilke spørgsmål vil du allerhelst finde svar på?
Hvorfor er vettesulfid så vigtigt i reguleringen af vores krops homeostase? Hvordan kan det være, at unormale produktionsniveauer af dette molekyle er involveret i et så bredt spektrum af almindelige sygdomme hos mennesker ( der spænder fra hjerte-kar-sygdomme, diabetes, fedtlever, nyresygdom og endda kræft)? Hvad er den nøjagtige molekylære forbindelse mellem dette lille molekyle og reguleringen af cellulær metabolisme?
Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?
Jeg synes det er en publikation i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Cell, hvor forfatterne viste, at den endogene tilstrækkelige produktion af vettesulfid er afgørende for at opretholde en lang levetid på et bredt spektrum af organismer lige fra den lille gærorganisme og op til gnavere. På den anden side har andre forskere vist, at når der er overproduktion af dette molekyle, kan det bidrage til udviklingen af mange slags ødelæggende kræfttyper.
Forskning i vettesulfids biologiske rolle er relativt 'ny', og vi har stadigvæk en lang vej at gå. Jeg håber at forskning i dette område at en dag kommer til at få en Nobelpris, som det for eksempel skete med forskning i nitrogenoxid (NO), et andet lille molekyle, endogent produceret i kroppen og med lignende biologiske funktioner.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Jeg håber at min forskning vil hjælpe os til i fremtiden at kunne designe målrettede terapier til et bredt spektrum af sygdomme, der starter fra fedtleversygdomme, associerede hjerte-kar- og stofskiftesygdomme og endda kræft (dvs. hjernetumor , som jeg arbejdede med under min tidligere postdoc). Forskning fra os og andre har vist, at der er unormal produktion af dette lille molekyle i kroppen i alle de ovennævnte sygdomme, og hvis vi målretter det farmakologisk, kan vi forhåbentlig udvikle nye, mere lovende terapeutiske behandlinger.
Hvilket andet fag-felt fascinerer dig mest?
Det er astronomi. Hvis jeg ikke fik chancen for at arbejde med mikrokosmos, som jeg gør nu, ville jeg stræbe efter at arbejde med makrokosmos, hvilket er lige så fascinerende!
Hvad har du på dit kontor, som de færreste har?
Det er en lille, strikket bamse og en kiksedåse af metal med Mumin (fra Finland) på, som min mor og min mand har givet som gaver til mig. Generelt har jeg små ting på mit kontor, der minde mig om, at min familie er den mest dyrebare gave, jeg har.
Hvem beundrer du mest?
Det er nok en kliché, men som kvinde beundrer jeg Marie Curie rigtig meget. Hendes liv var virkelig fascinerende, fuld af vanskeligheder, stor smerte og dedikation til hendes mål. Jeg beundrer hende også, fordi hun kombinerede at have en familie og at være en meget succesfuld forsker.
Hvad laver du, når du ikke forsker?
Jeg elsker at gå på en tur i naturen, lave mad og prøve nye opskrifter, lave broderi og hygge mig med min mand, familie og venner.
Mød Forskeren
Maria er adjunkt på Institut for Molekylær Medicin. Med en bevilling på 10 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden i ryggen er hun i gang med et forskningsprojekt om fedtlever og et bestemt molekyle, som ser ud til at spille en central rolle i udviklingen af sygdommen.