Skip to main content

Gode råd til kommunikation og pressekontakt

  1.  Når journalister henvender sig, er det næsten altid vedrørende en bestemt sag, som de gerne vil have belyst.
    Journalister har travlt, da de arbejder med korte deadlines. De vil oftest gerne i kontakt med en specialist inden for fakultetets forsknings- eller uddannelsesområde. Vores opgave består i hurtigt at formidle kontakten til det relevante miljø. Dette gør du ved at henvende dig til Sigurd A. Kristoffersen, der sørger for den videre kontakt.

    Lyt for øvrigt omhyggeligt til journalistens spørgsmål, så du er helt klar over, hvad hendes ærinde er. Husk at få journalistens navn og kontaktoplysninger og spørg ind til, hvilket medie hun ringer fra. Pressehenvendelser, der vedrører fakultetets profil udadtil, bør altid forbi dekanen eller dennes stedfortrædere, Merete Munk eller Sigurd A. Kristioffersen.

  2.  Du kan også ligge inde med viden, som du synes kunne være en god historie i pressen, Sund & Hed eller andre medier. I dette tilfælde skal du altid rådføre dig med Merete Munk eller Sigurd A. Kristoffersen.
    Der kan være situationer, hvor nyheder skal koordineres med dekan, direktion eller rektor, fordi udmeldingen til pressen skal indpasses i et samlet udmeldingsforløb fra SDU, det er derfor vigtigt, at følge disse enkle regler.

    Det skal præciseres, at ovenstående kun vedrører sager, der har faglig, indholdsmæssig betydning eller strategisk interesse for fakultetet. Medarbejdernes private deltagelse i den almindelige samfundsmæssige debat m.v. har Fakultetet naturligvis ingen indflydelse på.

Er du i tvivl?

Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så kontakt SUND Kommunikation.

Sproglige retningslinjer for officielle mails, breve m.m.

 

Sidst opdateret: 20.02.2024