Skip to main content

Vejledning af studerende

Som vejleder af studerende kan du få spørgsmål der relaterer sig til GDPR.

Ved opgaveskrivning, projekt eller speciale

  • Det er den studerendes eget ansvar at overholde persondatareglerne fx i forbindelse med udarbejdelse af projekt- og specialeopgaver hvor personoplysninger anvendes.
  • Det er dog en god idé at oplyse de studerende om at der altid kræves samtykke fra personer der medvirker, når de skal indsamle persondata i forbindelse med en opgave, projekt eller speciale.
    • Et samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt, og udarbejdet til den givne opgave/projekt eller specialet.
    • Du kan læse nærmere om samtykke her.
  • Henvis gerne de studerende denne side, hvor de selv kan læse mere om, hvad der er vigtigt for dem at huske om databeskyttelse i forbindelse med opgave/speciale eller projekt.

Brug af eksisterende data i en opgave

Hvis den studerende skal benytte eksisterende data til sit speciale, skal  du som vejleder kontakte juristerne i SDU RIO (Research & Innovation Organisation) for at få vejledning om hvilke regler, der vil gælde i det specifikke tilfælde. SDU RIO kan kontaktes på sdu.persondata@sdu.dk eller telefon 6550 7550

Ved bedømmelse

  • Som underviser skal du skal overholde persondatareglerne i alle undervisningsrelaterede aktiviteter, herunder bedømmelse af eksamensopgaver.
  •  Har du lavet noter i forbindelse med bedømmelse af eksamensopgaver, skal de skal opbevares sikkert i minimum 1 år, indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Kommunikation med studerende

  • Al skriftlig kommunikation med studerende skal foregå via SDU-mail til SDU-studentermail, eller fra et SDU-godkendt IT-system som fx. ItsLearning, Digital Eksamen eller STADS . På den måde sikres det, at oplysninger indeholdende persondata sendes til og fra en krypteret, sikker forbindelse, og at der er entydig identifikation af den studerende du kommunikerer med.

Er du I tvivl, kan du altid rette henvendelse til GDPR-koordinator som vil hjælpe dig, eller sende dig videre til relevant hjælp.

Sidst opdateret: 20.02.2024