Skip to main content
Fakultetsadministrationen

Personalenyt

Personalenyt i Fakultetsadministrationen på TEK

Tilgange og afgange i Fakultetsadministrationen på TEK.

D. 1. april skal vi desværre sige farvel til Mette Lind Johansen, der er ansat i et barselsvikariat for Sofie Birch samt varetager uddannelseskoordinatoropgaverne for den nye Masteruddannelse i Arbejdsmiljøledelse til opstart 1. september 2022. Mette har fået et arbejde nærmere sin bopæl i Jylland, da hun skal starte i et job i Vejle. Vi vil gerne sige stort tak til Mette for indsatsen og held og lykke med det nye job.

  • D. 1. april starter Kim Lundblad Price i et 6 mdrs. vikariat i TUS indtil d. 1.10.22. Han afløser Mette Lind Johansen som barselsvikar for Sofie Birch.
    • Kim har bl.a. en bachelorgrad i Offentlig Administration og kommer fra en stilling på SCIENCE fakultetet på KU, hvor han de seneste 5 år har arbejdet med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for studieadministration, ph.d.-administration m.m.
  • Endvidere har vi pr. 1. april ansat Hannah Zuschke som uddannelseskoordinator i TUS i en fast stilling.
    • Hannah har en kandidatgrad i International Virksomhedskommunikation, som hun afsluttede sidste sommer og har siden varetaget et barselsvikariat som karrierevejleder. Derudover har hun under hendes fem års studier på SDU nået atarbejde som faglig vejleder, arbejde frivilligt og være i praktik på SDU.

Vi glæder os til at byde begge velkomne på TEK.

Redaktionen afsluttet: 09.03.2022