Skip to main content
DA / EN
Nyhed

PP-dag 8. april giver færre P-pladser

8. april er der praktik- og projektdag (PP-dag) på Det Tekniske Fakultet i Odense. Det er her, de studerende kan finde deres næste studiejob, projektsamarbejde eller praktiksted. Det betyder også, at der vil være cirka 100 færre parkeringspladser foran TEK-bygningen.

Tirsdag 8. april er der Praktik- og Projektdag på Det Tekniske Fakultet. Det finder sted i bygning 44 fra klokken 12 til 15. 

Mere end 100 virksomheder dukker op på campus i Odense, både for at give de studerende mulighed for at netværke og arrangere eventuelle praktikophold og projektsamarbejder, men selvfølgelig også for at tiltrække dygtige studerende som potentielle kommende medarbejdere. 

De mange virksomhedsrepræsentanter skal  have et sted at parkere, og derfor vil en del af parkeringspladsen foran TEK-bygningen være reserveret til dem. Hvis du kommer i bil tirsdag 8. april, skal du altså forvente, at der vil være færre parkeringspladser.

Læs mere om PP-dagen her

Redaktionen afsluttet: 07.04.2025