Skip to main content

Syntese af nye potentielle antibiotika

Vejleder: Poul Nielsen

Forudsætninger: FA507, KE505 og FA506

Projektbeskrivelse

Infektionssygdomme påført af bakterier med resistens overfor de almindeligt anvendte antibiotika er et stigende sundhedsproblem. Derfor er der et stort behov for at udvikle nye antibiotika i det hele taget samt i særdeleshed stoffer, der kan omgå resistensudviklingen.

I forskningsgruppen arbejder vi mod dette mål ved at lave nye stoffer i en bestemt antibiotikaklasse, de såkaldte pleuromutiliner, som virker ved at binde til bakterielle ribosomer og er kendt for en langsom resistensudvikling. Vi anvender Click chemistry som en syntesemetode til at konjugere pleuromutilin til forskellige nye grupper, som vi selv designer. De nye konjugater testes for deres evne evne til at hæmme bakterievækst. Det overordnede forskningsprojekt foregår i et samarbejdsprojekt med bl.a. Janne K. Klitgaard fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, og med Carsten U. Nielsen fra FKF.

Et bachelorprojekt i dette område vil typisk bestå af kemisk syntese af et eller flere nye pleuromutilin-konjugater.

 

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: 6550 3520

Sidst opdateret: 14.09.2023