ECTS: 15
Faglige nøgleord: lægemiddelformulering og fremstilling, disperse systemer, fysisk farmaci
Antal Studerende: 1-2
Vejledere: René Holm og Nadina Zulbeari (medvejleder)
Beskrivelse: Langtidsvirkende injektionspræparater baseret på f.eks. nanosuspensioner, har i de seneste år fået øget fokus, da de kan være med til at optimere behandlingen af kroniske eller langvarige sygdomme, som blandt andet skizofreni, da man kan reducere frekvensen af doseringen af lægemidler til behandlingen af disse sygdomme. Nanosuspensioner har adskillige fordele, som f.eks. høj drug loading, men de er fysisk-kemisk ustabile, hvor det bl.a. kan resultere i partikelvækst, kendt som Ostwald Ripening.
Partikelstørrelsen spiller en væsentlig rolle i stabiliteten af suspensioner langvarigt, hvor det er vigtigt med en passende stabilisator for at undgå partikelvækst som funktion af tiden. Forskellige formulerings- og proces parametre, såsom typen og koncentration af stabilisator, drug-loading, mølle-tid osv. kan have indflydelse på partikelstørrelsen, når det gælder stabiliteten langvarigt.
Formålet med projektet er derfor at formulere forskellige farmaceutiske suspensioner med forskellige formulerings- og proces parametre og undersøge indflydelsen af disse med henblik på stabiliteten af suspensioner til injektion.