Vejleder: Steffen Bähring
Projektbeskrivelse
I SBA-gruppen dykker vi ned i en række spændende forskningsområder – og ét af dem handler om fremtidens energikilde: Organiske Solceller. I modsætning til de klassiske silicium-solceller er organiske solceller bygget af organiske molekyler, hvilket åbner for helt nye muligheder.
Organiske Solceller er potentielt ikke bare billigere at producere, men kan også printes på fleksible materialer, så de kan tilpasses næsten alt – fra bygninger og vinduer til tøj og bærbare enheder. Nogle af dem kan endda være gennemsigtige.
En særlig sjov detalje er, at mange af de molekyler, vi bruger som donormolekyler er farvestoffer. Det betyder, at laboratoriet ofte bliver fyldt med et væld af smukke og uventede farver, mens vi arbejder – næsten som at lave forskning i et kunstværk.
Et projekt indenfor organiske solceller, vil typisk bestå af en syntese i flere trin af et eller flere mulige donormolekyler til organiske solceller. Donormolekylet vil ofte tage udgangspunkt i et donormolekyle som er kendt fra litteraturen eller et tidligere projekt, og ofte vil man skulle lave flere forskellige derivater af samme molekyle for at sammenligne egenskaber.
Det syntetiserede donormolekyle skal derefter undersøges ved forskellige analysemetoder herunder typisk 1H-MMR, 13C-NMR, MS, IR, UV/VIS, cyklisk voltammetri (CV) og screening som donormolekyle i organiske solceller på Mads Clausen Institut ved SDU i Sønderborg.

Eksempler på tidligere bachelorprojekter
Du kan se eksempler på tidligere projekter i denne fil (pdf).