Procedure for fondsansøgninger
Når du søger om eksterne midler til dit forskningsprojekt, er det vigtigt at følge den faste procedure for fondsansøgninger på SDU. Proceduren sikrer, at alle nødvendige trin bliver overholdt, og at ansøgningen lever op til de krav og standarder, der gælder.
Læs hele proceduren for fondsansøgninger inkl. godkendelse af budget her
Overhead/projektafgift
På IMM pålægges samtlige bevillinger en projektafgift på 15 procent af hele bevillingen inklusiv overhead.
Projektafgiften går til dækning af indirekte omkostninger, eksempelvis husleje, el, vand, fælles administration, vedligeholdelse af laboratorier og lignende. Instituttet bliver løbende trukket de 15 pct. af forbruget på projektet.
En eventuel overhead på projektet går til instituttet.
Studieafgift ph.d.
Studieafgiften er på 62.500 kr. om året, 187.500 kr. i alt. Den dækker kursusvirksomhed (herunder evt. tilskud til rejse- og opholdsudgifter), støtte til studieophold og bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen.
SDU Warm
SDU Warm er en portal, som samler alle SDU-dokumenter, der er relevante i forbindelse med eksterne forskningsmidler. Et nyttigt værktøj er for eksempel SDU Budgetark, som kan bruges i forbindelse med fondsansøgninger.
Forskerstøtteperson
Ved Syddansk Forskerstøtte (R&I Support) ved SUND er der ansat medarbejder, der særligt understøtter Institut for Molekylær Medicin til at opnå øget ekstern forsknings-finansiering. Richard Mee: Email rime@health.sdu.dk
Sidst opdateret: 01.05.2025