Medarbejderportal
Error while rendering view [ContentPage Breadcrumbs].

Organisering af arbejdsmiljøet på SDU

Arbejdsmiljøarbejdet på SDU er organiseret efter linjeledelsesstrukturen.

Det betyder, at på det decentrale niveau varetager din arbejdsmiljøgruppe, bestående af arbejdsmiljøleder (AML) og arbejdsmiljørepræsentant (AMR), de daglige operationelle opgaver vedrørende sikkerhed, sundhed og bistår i lokalområdet ved konkrete arbejdsmiljøforhold.

På centralt niveau er Hovedarbejdsmiljøudvalget (HoAmo), som består af fire arbejdsmiljørepræsentanter, fire arbejdsmiljøledere, to studenterobservatører og rektor som forperson for udvalget. HoAmo varetager de strategiske og overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed på SDU.

Læs mere om arbejdsmiljøorganisationen på SDU her.


Organisering af arbejdsmiljøet på SUND

Fakultetsarbejdsmiljøudvalget (FAMU) støtter Hovedarbejdsmiljøudvalget i at håndtere strategiske og overordnede opgaver om sikkerhed og sundhed. Derudover koordinerer FAMU arbejdsmiljøindsatsen på SUND.

Udvalget består af dekanen, prodekanen, to repræsentanter for arbejdslederne samt to medarbejderpræsentanter, der repræsenterer medarbejderne på tværs af fakultetet.

De to medarbejderrepræsentanter i udvalget vælges blandt arbejdsmiljørepræsentanterne fra fakultetets lokale arbejdsmiljøgrupper.

Find mere information om fakultetsarbejdsmiljøudvalget på SUND

Sidst opdateret: 13.09.2024