Skip to main content
Medarbejderportal

Caroline Høier Dalsgaard

Hej nye kollegaer!

Mit navn er Caroline, og jeg er ny data- og AI-nørd her på SIF.

Med en bachelor i folkesundhedsvidenskab og en kandidat i Data Science har jeg taget en lille tur rundt om algoritmernes verden, og nu er jeg tilbage i folkesundhedens favn som forskningsassistent i gruppen for Folkesundhedsepidemiologi. Her startede jeg d. 1. oktober, og en stor del af min tid går med at få kunstig intelligens til at finde sammenhæng og tematikker i brevkassedata fra Mindhelper.dk.

Gennemtiden har jeg rodet med en masse kode og forskellige kodesprog, så hvis du har spørgsmål om AI, kodning eller bare har brug for et godt data-tips, er du altid velkommen til at hive fat i mig!

Jeg er oprindeligt ”herfra”, men Odense har været min base de sidste seks år, så nu pendler jeg gladeligt. Når jeg ikke nørder data eller sidder i toget, kan I finde mig ved drejeskiven i keramikværkstedet, i teatersæderne på Odense teater eller på fodbold- og tennisbanen, hvor jeg forsøger at holde mig aktiv.

Glæder mig til at møde jer alle og lære jer bedre at kende! 😊 

 

Sidst opdateret: 04.12.2024