Center for Folkesundhed i Grønland deltog aktivt i den treårige sundhedskonference NUNAMED 2025, som blev afholdt i Nuuk, Grønland, fra den 3.–5. oktober 2025. Årets tema, Uddannelse og Fremtid, samlede over 468 forskere, klinikere, fagfolk og beslutningstagere for at undersøge, hvordan uddannelse og forskning kan forbedre sundhedsresultater i hele Arktis.

Centeret var stærkt repræsenteret med 11 medarbejdere til stede – mange af dem spillede centrale roller i organiseringen og afviklingen af konferencen, mens andre bidrog med oplæg og workshops. Christine Ingemann og Ingelise Olesen var centrale medlemmer af organiseringskomiteen og fungerede som værter under hele konferencen, hvor de bidrog til både logistik og det tætpakkede program. Jannie Olsen ydede desuden praktisk støtte under konferencen.
Blandt key note var Ingelise Olesen og flere af centerets nære samarbejdspartnere, herunder Ceporah Mearns fra Qaujigiartiit Health Research Center (Iqaluit) og Miriam Cullen fra Institut for Menneskerettigheder i Danmark.


Centeret har stået for en række sessioner, herunder:
- Workshop: Ethical Recommendations – Findings from Ileqqussaasut
- Cultural Safe Maternal Healthcare
- Older People as Experienced Experts in Health Research
- Befolkningsundersøgelser / National Health Surveys
- Børnesundhed er Folkesundhed – HBSC
- Childhood Conditions and Health
- Workshop on Implementation of the UNCRC through Inuuneritta III
I alt har vi bidraget med 18 abstracts
Som en del af konferencens netværks events, afholdte Christina Viskum Lykten Larsen og Christine Ingemann en fælles reception på vegne af Circumpolar Health Research Network og UArctic Thematic Network on Health and Well-being in the Arctic.
En hjertelig tak til alle for stærkt engagement og faglige bidrag!