Skip to main content
Medarbejderportal

Socialt Topmøde III

Center for folkesundhed i Grønland var ligeledes stærkt repræsenteret ved Socialt Topmøde III i Grønland, som blev afholdt i Ilulissat den 8. og 9. oktober.

Temaet for årets Socialt Topmøde var Social relations and welfare work in the Arctic – en konference med fokus på at styrke samspillet mellem praksis og forskning inden for socialt arbejde og socialpædagogik i arktiske kontekster. Topmødet blev arrangeret af Ilisimatusarfiks (Grønlands Universitet) – Center for Arktisk Velfærd og Socialpædagogisk Seminarium i Grønland og bød på et bredt program med både faglige og kulturelle indslag.

Center for Folkesundhed i Grønland bidrog med en række forskningsbaserede abstracts, der spænder over centrale temaer som sorg, børns deltagelse, ældres perspektiver og social ulighed:

  • Ny uddannelse med fokus på sorg – opbygning af Grønlands sorgberedskab Christina Viskum Larsen & Ingelise Olesen
  • Børns perspektiver på deltagelse i idrætsfællesskaber Durita Juul Svartá & Tenna Jensen
  • Opfattelser af alderdom blandt medarbejdere i ældreplejen Kamilla Nørtoft
  • Tilgængelighed i Arktis: Ældres perspektiver Sidse Carroll & Kamilla Nørtoft
  • Aldring i ekstreme klimaer – klimafordringers påvirkning af ældres hverdagsliv Sidse Carroll & Kamilla Nørtoft
  • Livsmod efter selvmordsforsøg blandt grønlandske unge ArnâraK Patricia Bloch
  • Samspil mellem videnssystemer i implementeringen af Inuuneritta III Ingelise Olesen & Charlotte Brandstrup Ottendahl
  • Børns rettigheder i praksis – Child Safeguarding og FN’s Børnekonvention Bianca Maria Beck Luff, Nukarleq Ivalo Olsen Jeremiassen & Christina Viskum Lytken Larsen i samarbejde med UNICEF, Grønlands Selvstyre og Grønlands Idrætsforbund.
  • Social ulighed i sundhed i Grønland Peter Bjerregaard
  • Social ulighed blandt 0–1-årige – registerforskningsprojekt Charlotte Brandstrup Ottendahl

Topmødet var et givtigt forum for vidensudveksling og netværk på tværs af aktører, der arbejder med sundhed og social forskning og praksis i Arktis.

Sidst opdateret: 12.11.2025