Jeg er i øjeblikket på et tre måneders miljøskifteophold i Schweiz, nærmere bestemt i Bern, hvor jeg er tilknyttet Universitäre Psychiatrische Dienste Bern.
Her er jeg en del af Sleep and Mental Health Lab og arbejder på Sleep P projektet. “P’et” refererer til den såkaldte p-faktor, som dækker over en generel sårbarhed for psykiske vanskeligheder, og studiet undersøger dermed sammenhængen mellem søvn og mental sundhed i bred forstand.
I projektet undersøges denne sammenhæng blandt 11–12-årige og omfatter mere end 100 børn. Det er et omfattende longitudinelt setup, hvor børnenes søvn måles objektivt med både EEG og aktigrafi. EEG måles ved baseline og efter ét år, mens aktigrafi anvendes kontinuerligt over et helt år. Derudover indsamles der løbende omfattende data om børnenes mentale sundhed gennem spørgeskemaer, kliniske interviews og kognitive tests.
Det er noget helt andet end det, jeg selv arbejder med, da jeg i mit ph.d.-projekt primært anvender selvrapporteret søvn. Dataindsamlingen foregår i børnenes eget hjem for at kunne måle søvnen i en mere naturlig og hverdagslig kontekst.
Jeg har endda selv haft mulighed for at opleve målemetoderne på egen krop, da jeg både har fået påsat EEG og sovet i laboratoriet som forsøgsperson (se billede).
Derudover har jeg deltaget i dataindsamlingen ved at være på hjemmebesøg hos familierne, hvor jeg har været en del af deres aftenrutiner og endda spist aftensmad sammen med dem. I projektet overnatter forskerne typisk i hjemmet for at kunne assistere med målingerne i løbet af natten og ved opvågning – en praksis, som jeg ærligt talt er ret imponeret over, og som jeg har svært ved at forestille mig ville fungere på samme måde i en dansk kontekst.
Opholdet har også givet indblik i et anderledes forskningsmiljø. Jeg er efterhånden blevet ret god til at arbejde alene på kontoret – til tider meget alene ;-) – hvilket står i stærk kontrast til hverdagen på SIF. Jeg er derfor også glad for, at vi har et så fællesskabsorienteret arbejdsmiljø derhjemme, som jeg savner og ser frem til at vende tilbage til.
Derudover har opholdet budt på en lille privatøkonomisk øjenåbner: Jeg har (meget uvidenskabeligt) regnet mig frem til, at prisniveauet i Bern ligger omkring 40 % over det danske. Kød kan tilmed snildt snige sig op omkring 160 kr., mens en pose Haribo til gengæld kan fås til 20 kr. Det taler muligvis for en mere vegetarisk og slikbaseret livsstil – eller hvordan man nu vælger at tolke det. Uanset hvad kan man jo have det i baghovedet næste gang, man står i supermarkedet derhjemme og synes, at priserne er lidt for høje.
Alt i alt har det været et fagligt og personligt udbytterigt ophold, og jeg kan kun anbefale at tage ud i verden og få nye perspektiver på egen forskningspraksis – både gode og mindre gode. Schweiz er i øvrigt et virkelig smukt land, som jeg også har nydt at opleve ved siden af det faglige.
Mange hilsner fra Hannah – vi ses i juni.