Kickoff for superbrugere af WorkZone
Mandag den 30. oktober lød startskuddet for de kommende superbrugere af ESDH-systemet WorkZone. Her blev der afholdt kickoff i Sky på toppen af Campus Kollegiet, hvor der både var solskin og udsigt over SDU og Nyt OUH.
53 medarbejdere på SDU har meldt sig som kommende superbruger af det nye ESDH-system WorkZone. De var samlet til kickoff, hvor programleder Thomas Friis Gjesing gav et indblik i planer og visioner for programmet Fremtidens ESDH. Herefter gav Katrine Kjærsgaard fra KMD en gennemgang af funktioner i WorkZone. Tilslut præsenterede Maja Skov fra ESDH-sekretariatet roller og opgaver for kommende superbrugere.
Undervejs på kickoff’et var der tid til at få besvaret spørgsmål samt netværke blandt superbrugerne og med program-teamet.
Vi håber, at alle kommende superbrugere havde et spændende og informativt kickoff. Tak fordi I var med.
Har du spørgsmål til rollen som superbruger af WorkZone eller selve systemet, er du meget velkommen til at kontakte programmet via fremtidens-esdh@sdu.dk.