Arbejdstidsdirektiv
Nye regler om registrering af arbejdstid er på vej til SDU
Med EU’s nye arbejdstidsdirektiv pålægges alle offentlige og private arbejdsgivere i Danmark at registrere medarbejderes arbejdstid. Formålet er at sikre medarbejderes rettigheder, sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Loven træder i kraft 1. juli i år, og på tværs af universiteterne arbejdes der lige nu på, at finde de mest pragmatiske og brugervenlige løsninger.
Registrering af arbejdstid
Folketinget har med afsæt i EU’s arbejdstidsdirektiv vedtaget en lov, som pålægger alle offentlige og private arbejdsgivere i Danmark at registrere medarbejderes arbejdstid. Formålet er at sikre medarbejderes rettigheder, sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Loven træder i kraft 1. juli i år.
Sammen med de øvrige universiteter og centraladministrationen arbejder SDU derfor på at forberede implementeringen af de nye lovkrav.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du allerede er omfattet af en flekstidsaftale, vil du – som det ser ud nu - kunne fortsætte med at registrere din arbejdstid på samme måde, som du allerede gør. På sigt vil der komme en fælles procedure og systemunderstøttelse, der dækker alle SDU’s medarbejdere.
Hvis du ikke i forvejen registrerer din arbejdstid eller kun registrerer en del af din arbejdstid (fx på projekter), vil du – som det ser ud nu - fremadrettet skulle registrere din arbejdstid og sammen med din ledelse sikre, at den ligger indenfor de gældende lovkrav om arbejdstid.
Du kan se de gældende lovkrav til arbejdstid i boksen nedenfor.
Processen på SDU
Direktionen og SDU HR arbejder lige nu i dialog med Hovedsamarbejdsudvalget på at finde de mest pragmatiske og brugervenlige løsninger, så vi lever op til den nye lovgivning.
Et vigtigt pejlemærke er hensyn til universitetets akademiske værdier og kultur, friheden til selv at tilrettelægge sit arbejde og den udstrakte fleksibilitet, som kendetegner SDU og de øvrige universiteter.
Vi arbejder for at den administrative opgave, der følger med den nye lovgivning, bliver så enkel og let som muligt.
Der vil løbende komme yderligere information i takt med, at spørgsmål til den nye lovgivning afklares, og der træffes beslutninger om, hvordan vi konkret implementerer registrering af arbejdstid på SDU.
Vi forventer at afholde onlinemøder i juni med information til ledere og medarbejdere ligesom der vil være dialog med både Hovedsamarbejdsudvalget og fakulteternes og fællesområdets samarbejdsudvalg undervejs, for at finde de bedst mulige løsninger.
Den videre proces:
- 16. maj drøfter HSU udkast til principper og tilgang til tidregisterring på SDU
- I perioden 16. maj til 1. juni får fakulteternes samarbejdsudvalg mulighed for at komme med input til implementeringen på SDU
- Medio juni træffer direktionen på ekstraordinært møde, beslutning om principperne for implementeringen af arbejdstidsdirektivet på SDU.
- 24. juni drøfter HSU de endelige løsninger
- Ultimo juni orienteres organisationen om implementeringen af den kommende lovgivning og hvordan den udmøntes på SDU.
- 1. juli påbegyndes implementeringen af tidsregistreringen for de målgrupper der er omfattet
- Løsningen implementeres hen over efteråret 2024
Faktaboks
Alle offentlige og private arbejdsgivere i Danmark skal fra 1. juli registrere medarbejderes arbejdstid. Formålet er at sikre medarbejderes rettigheder, sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere omfanget af medarbejderes faktiske arbejdstid 5 år tilbage i tid.
Den eksisterende lovgivning om arbejdstid i EU siger, at den ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer i gennemsnit over en 4 måneders periode, og at medarbejdere skal have 11 timers hvile mellem arbejdsdage samt skal have 35 timers samlet ugentlig hvile.
Loven ændrer ikke på 37 timers arbejdsugen, som er fastlagt i de danske overenskomster.
Loven betyder i praksis, at medarbejdere og ledere skal registrere arbejdstid fra 1. juli 2024. Registreringen handler om at kunne måle den samlede daglige arbejdstid - ikke hvad arbejdstiden bruges på i løbet af dagen.
Enkelte personer (selvtilrettelæggere) kan undtages for registreringskravene, men det er for nuværende usikkert hvilke personer, der kan defineres som selvtilrettelæggere på de danske universiteter, og der arbejdes derfor på tværs af universiteterne på at få dette afklaret.
|