Skip to main content
DA / EN

Klimaregnskab

SDU’s klimaregnskab 2018-2022 viser fald i CO2-udledning

Ledelsen har fremlagt klimaregnskab 2018-2022 for universitetets bestyrelse. Regnskabet viser et samlet fald i SDU’s CO2-udledning siden 2018, men der er fortsat behov for indsatser, hvis målet om en 57%-reduktion skal nås i 2030.

Det går den rigtige vej med SDU’s emissioner af drivhusgasser på et overordnet niveau. Det viser det nyligt udarbejdede klimaregnskab for 2018-2022.
I 2022 udledte SDU 10.707 tons CO2 e, hvilket er 39% lavere end i 2018.

Målet er at reducere den samlede udledning med 57 % procent frem mod 2030 i forhold til 2018. De 57% svarer til 70% målt i forhold til 1990-niveauet, som også er den nationale målsætning. Universitetet har dog haft en stigende udledning i 2022 sammenlignet med 2020 og 2021, som var ekstraordinært lave på grund af Covid-19-nedlukningerne.

Godt på vej – men flere initiativer følger

Universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind er glad for regnskabet, der ifølge ham dokumenterer mange af de gode tiltag, der gøres for klimaets skyld.

- Det er godt at se, at vi på SDU generelt bevæger os i den rigtige retning på flere områder. Det store mål i vores arbejde med at reducere drivhusgasudledningen er samlet i Klimaplan 2030, men de årlige klimaregnskaber giver os mulighed for at følge og udvide vores indsatser rundt omkring på universitetet, siger han.

Inden for Klimaplan 2023 igangsætter ledelsen løbende projekter for at inkludere flere kategorier og forbedre datakvaliteten i SDU’s klimaregnskab. Der arbejdes blandet andet på at indarbejde data for klimapåvirkningen af indkøbte varer og tjenesteydelser på SDU i regnskabet. På den måde kommer regnskabet til at give det mest retvisende billede af SDU’s påvirkning på klimaet.

- På vegne af klimaet kan vi glæde os over, at SDU har udledt mindre drivhusgas i 2022 end i 2018. Men et foreløbigt fint resultat må ikke blive en sovepude. Vi står overfor en meget betydelig opgave med at omstille universitetet til at blive endnu mere klimavenligt i de næste år, siger Thomas Buchvald Vind og uddyber:

- Eksempelvis kan vi allerede nu se stigende udledning fra transport med fly, og her er det nødvendigt, at vi alle på SDU følger de klimahensyn, som er indarbejdet i SDU’s rejseregler fra januar 2023. Samtidig vil stadigt flere områder bliver indarbejdet i klimaregnskabet i de kommende år, hvilket blot øger behovet for, at vi skal gøre endnu mere for opnå målsætningen om 57%-reduktion i 2030.

Klimaregnskabet opgøres i tre scopes

SDU’s opgørelse af CO2e-udledninger er baseret på Greenhouse Gas Protokollen (GHG-Protokollen). GHG-protokollen er en internationalt anerkendt og udbredt standard for beregning af CO2e-udledning for virksomheder, organisationer og andre universiteter, som anbefales af blandt andre EU-Kommissionen og det tværgående samarbejde under regeringens klimapartnerskaber.

Klimaregnskabet er opdelt i tre såkaldte scopes:
Scope 1 - den direkte udledning fra universitetet, som når SDU-biler er ude at køre
Scope 2 - indirekte udledning af CO2e ved energiforbrug, for SDU vedrører det særligt el- og varmeforbrug.
Scope 3 - indirekte udledning, som dækker de kategorier, hvor SDU indirekte påvirker en udledning. Det vil sige, at selve udledningen sker et andet sted end på SDU. For SDU bliver indirekte udledning opgjort for affald, vand, tjenesterejser samt brændstof- og el-relaterede aktiviteter.

Klimaregnskabet er udarbejdet af Økonomiservice med data og input fra bl.a. forskere på Institut for Grøn Teknologi i forhold til brug af datakilder og emissionsfaktorer og fra Teknisk Service i forhold til universitetets brug af energi.

Dyk mere ned i SDU’s Klimaregnskab

Det er muligt at dykke mere ned i regnskabet og se lokale tendenser på institut-niveau

Redaktionen afsluttet: 26.10.2023