Skip to main content
DA / EN

Teknisk Service

Information om SDU’s lager- og logistikafdeling

Til orientering er lager- og logistikafdelingen i Teknisk Service udfordret på bemanding.

Det betyder, at vi i den kommende tid prioriterer og allokerer ressourcer til nogle opgaver fremfor andre. Vi gør vores bedste for at levere service til jer, men vi vil med denne mail varsle, at I vil kunne opleve ændringer i vores service.

Vi vil bl.a. kun levere intern post 1 gang om ugen til Forskerparken og Det Adelige Jomfrukloster. Herudover vil blomster og andre effekter til arrangementer ikke blive leveret til arrangementets lokation, men derimod til fakultetet/instituttets postrum, hvor bestiller selv kan afhente. Der vil være længere leveringstid på bestilte varer fra Centrallageret (3-5 dage), ligesom der kan forventes længere leveringstid på flyttekasser og kopipapir. Gør derfor gerne opmærksom i god tid ved bestillinger og mangler. Hvis bestillingen haster, kan der aftales afhentning hos Logistik.

Kurérforsendelser prioriteres fortsat højt. Sørg for at have kurérpakker klar til afhentning så tidligt på dagen som muligt. Læs mere om kurerforsendelser og tidsfrister HER.

Opgaverne løses generelt så hurtigt og smidigt som muligt i situationen og vi arbejder intenst på at komme tilbage til normalt niveau.
Vi takker for jeres forståelse og tålmodighed.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte Pia Hjort eller undertegnede.

Henrik Mørkenborg Ravn
Områdechef for Teknisk Service

Redaktionen afsluttet: 22.02.2024