Skip to main content
DA / EN

Fredagscafé

Ny fredagscafé for alle SDU-ansatte

Den har været længe undervejs, men nu er den en endelig en realitet: Fredag d. 10. april kl. 15-18 inviterer SDU til den første fredagscafé for alle ansatte i restauranten på SDU Odense.

I SDU’s fredagscafé får du muligheden for at indlede weekenden sammen med kolleger i hyggelige rammer i den nyrenoverede restaurant ved Campustorvet. Foruden salg af vand, vin og øl i baren, bliver der også mulighed for at smage lidt god vin og måske købe en flaske med hjem; til denne premiere er der nemlig besøg af Kjær & Sommerfeldt, der medbringer smagsprøver og flasker til gode priser.  

Det er Jespers Torvekøkken/Kantinen, der står for driften af fredagscaféerne, som det næste halve år afvikles på forsøgsbasis én fredag hver måned. Datoerne for resten af året er på plads, så de allerede nu kan sættes i kalenderen:

  • 10. april
  • 8. maj
  • 12. juni
  • 7. august
  • 4. september
  • 2. oktober

Herefter evaluerer gruppen bag cafeen indsatsen. Hvis opbakningen har været god – og det satses der naturligvis på! – fortsætter fredagscafeen i 2027.

Der er håb om stor opbakning, og alle opfordres til at byde ind med ris, ros og ideer.

Skriv til enten Mette fra Jespers Torvekøkken (mebr@torvekoekken.dk) eller Mimo fra SDU Kommunikation (mantabi@sdu.dk). 

Redaktionen afsluttet: 27.02.2026